Artikel top billede

Kunderne raser over en opgradering af netbanken. Foto: Torben Klint.

Jyske Bank-kunder raser: Den nye netbank er elendig - giv os den gamle tilbage

Der er ballade blandt brugerne af Jyske Banks nye netbankløsning. Brugerne er utilfredse og forlanger den gamle model tilbage. Her er bankens reaktion.

Interview: Rigtig mange af brugerne af Jyske Banks netbankløsning er godt og grundigt gnavne efter, at netbanken er blevet opdateret til en ny version.

Det fremgår ganske tydeligt af den kommentartråd, der er koblet til nyheden på bankens webside.

I skrivende stund er der 194 kommentarer, hvoraf mange udtrykker utilfredshed med opgraderingen og de nye funktioner i netbank-løsningen.

"Der er sikkert nogle, der syntes, det kan være smart. Så giv dem et tilvalg. Jeg ønsker et fravalg, så jeg kan få en ordentlig oversigt over mange posteringer uden at skulle scrolle ad h.. til," skriver Jørgen Madsen i et indlæg.

Kritikken går i mange tilfælde på en ny oversigt over kontobevægelser, print-funktionen og et nyt forbrugsoverblik, der efter planen skal give brugeren overblik over, hvad pengene anvendes til.

Eksempelvis skriver Jyske Bank-kunden C. Nielsen:

"Kan kun tilslutte mig kritikken. Den nye version er absolut ubrugelig. Savner desuden det gamle søjlediagram, som viser fordelingen mellem indtægter og udgifter (bruger det i min virksomhed)."

Eller som det udtrykkes af en bruger med navnet Rita Petersen:

"Det her er altså noget frygteligt bras. Mit forbrug kan jeg udmærket styre og har ikke brug for bankes hjælp til det. Jeg er virkelig rystet, og jeg ønsker bare tilbagerundning, så jeg igen kan se ind- og udbetalinger samt afstemninger og kommentarer."

Den opdaterede netbank er ellers blevet test af brugerne, før den er blevet taget i brug.

Banken har således spurgt sine brugere om den nye netbank.

Men hvordan er kritikken blevet så massiv?

Tre ting deler vandene

Ole Møller, du er afdelingsdirektør i Jyske Bank med ansvar for digitale kunder. Brugerne er blevet spurgt til råds, og løsningen er testet af brugerne. Hvordan kan det gå så galt, som kommentarfeltet mere end antyder?

"Der er tre typer henvendelser. Langt den største klagestrøm modtog vi, efter vi havde fjernet print-funktionen. Den har vi tilføjet igen," fortæller han.

"Desuden er der en gruppe, som ikke er så glade for det nye forbrugsoverblik, der viser forbruget på en ny måde. Den funktion kan man slå fra, hvis man ikke ønsker den."

Banken har således allerede efterkommet brugernes ønsker i kommentarfeltet på to områder.

"Det sidste område, der klages over, er designet. Vi synes selv, det er blevet flot og moderne, men det er ikke alle, der er enige i det. Men den uenighed undgår vi nok aldrig helt," Lyder det fra Ole Møller.

"Der er også rigtig mange, der er glade for de nye tiltag."

Læs også:
Derfor gik Nordea i sort i weekenden - var under heftigt hackerangreb i flere lande

Sådan vil bankerne passe på dine sparepenge: Her er de fire sikkerhedsmæssige hovedfjender lige nu

Finanssektorens vilde it-boom slet ikke slut: Derfor venter ny bølge af digitale investeringer

Jyske Banks netbank er i sort




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere