Artikel top billede

(Foto: Kiyoshi Takahase / iStockphoto)

Her er tjenesterne der tømmer nettet for kræfter

Musik- og video-streaming er de helt store slughalse, når det handler om båndbredden. Disse 10 tjenester trækker mest trafik.

Video-streaming står for cirka 70 procent af aftentrafikken på det amerikanske netværk.

Ikke overraskende er det Netflix, der hiver flest kræfter ud af bredbåndskapaciteten.

Vi skal ikke så mange år tilbage før den amerikanske filmorganisation, der hedder Motion Picture Association of America, vurderede, at det var piraterne eller piratkopieret indhold, der spiste det meste af verdens bredbånd.

Det havde de nok en pointe i, selv om deres sag blev fremført med en meget bestemt vinkel på tingene.

Men tingene har en tendens til at ændre sig rigtig hurtigt i it-branchen, hvilket også er tilfældet med båndbredde-spiserne.

Med streaming-tjenester som Netflix, HBO Nordic og andre har hr og fru Danmark fået en prisvenlig leverandør af film og serier, der kan tage konkurrencen op med piratkopierne på nettet.

Og kunderne vil helt tydeligt gerne betale for indholdet fremfor at hente det på ulovlig vis.

Det har resulteret i, at musik- og streaming-tjenesterne i dag står for hovedparten af internetforbruget i USA.

Det viser tal for bredbåndsleverandøren Sandvine. 

Læs også: Netflix dræner bredbåndsnettet for saft og kraft

Netflix dominerer

Netflix er den absolut største aktør i nettets aftentrafik. 

37 procent af nedadgående nettrafik stammer således fra denne indholdsleverandør.

YouTube lægger sig på andenpladsen, mens almindelig http-trafik blot fylder seks procent af båndbredden på en ganske almindelig aften.

På de næste pladser finder man Amazons video-tjeneste, iTunes og Hulu med bittorrent klemt inde med 2,67 procent. Disse pladser handler om downstream-trafikken.

Ser man på upstream-trafik er bittorrent stadig kongen med 28,5 procent.

Overbelaster nettet

En undersøgelse fra Massachusetts Institute of Technology, også kendt som MIT, viser faktisk at Netflix overbelaster det amerikanske bredbåndsnet i 18 timer i døgnet.

Det kan du læse mere om her: Netflix dræner bredbåndsnettet for saft og kraft

Ser man på den mobile datatrafik er billedet det samme.

I en ny Mobility Report fra Ericsson kan man se, at YouTube sluger 70 procent af et teleselskabs netværkskapacitet, mens Netflix forbruger mellem 10 og 20 procent af den mobile båndbredde i de lande, hvor tjenesten tilbydes.

Læs også: Heftig vækst i data-forbruget på smartphones: Især to apps suger data

Pornoindustrien erklærer sig også helt inde i kampen om netværket.

Det kan du læse mere om her:
Dette firma er en af verdens største båndbredde-slugere - og du har aldrig hørt om det




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere