Artikel top billede

Ny CMS-opdatering: Joomla hasteudsender ny version - opdater med det samme

Open source CMS'et Joomla er klar i en ny version. Dermed lukkes sikkerhedsshuller for anden gang på en enkelt uge i det populære CMS.

Organisationen bag det populære open source CMS Joomla har haft nogle travle dage her op til jul.

Tidligere på ugen kunne vi fortælle om en kritisk sårbarhed i Joomla i alle versioner fra 1.5 til 3.4.5, og at man med det samme skulle opdatere til version 3.4.6. Læs mere om det her.

Allerede nu er Joomla så klar i en ny version:

"Joomla! 3.4.7 er nu tilgængelig. Dette er en sikkerheds-release til 3.x serien af Joomla, der adresserer en kritisk sårbarhed og en sårbarhed med lav risiko. Vi anbefaler stærkt, at du opdaterer dine sider med det samme," lyder det fra Joomla.

Sårbarheden findes i PHP

Siden Joomla udsendte version 3.4.6, har man opdaget, at der er et problem med selve PHP-delen. Det er derfor, at en ny version allerede er udsendt nu.

DKCert skriver, at udviklerne af PHP lukkede hullet i september med PHP 5.4.45, 5.5.29 og 5.6.13, mens PHP 7 ikke er sårbar.

"Men da ikke alle brugere af Joomla holder deres PHP-version opdateret, har Joomla nu forhindret, at sårbarheden kan udnyttes, selvom man kører en sårbar PHP," skriver DKCert.

Joomla hører sammen med Wordpress og Drupal til blandt verdens mest populære open source-baserede CMS-løsninger, og anvendes på mange tusinde sider alene her i Danmark.

Læs også:

CMS ramt af kritisk sårbarhed - hackere i gang med at angribe

Kendt CMS under voldsomt angreb kort efter udsendt patch - webmasterne var gået hjem

Nu frigives Drupal 8: Derfor er det et paradigmeskift for det populære CMS




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere