Artikel top billede

Sådan smider du din gamle telefon ud på den bedste og sikreste måde

Hvordan smider du egentlig bedst din gamle telefon ud, hvis du samtidig vil være sikker på, at data ikke kan gendannes fra den? Læs med her.

Aflivningen skal foregå på den rigtige måde, når den sidste digitale gnist af liv forlader din gamle telefon, og det er på tide at sende den til de evige pixelmarker.

Din smartphone indeholder nemlig en række yderst giftige stoffer, der kan gøre stor skade på både natur og mennesker, hvis de nedbrydes forkert.

Derfor skal du huske at indlevere din gamle smartphone på en genbrugsstationen ligesom alt andet elektronik. 

Men inden din gamle HTC Legend eller iPhone 3G tager på sin sidste rejse, skal du sikre dig, at dine data er slettet. Data på gamle enheder kan nemlig også være skadelige for dig. 

Fabriksnulstil

Selv om det ikke er lovligt at tage materialer ud af en genbrugsstation, så er det set før, at computerharddiske er blevet stjålet og tømt for data.

Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS mener dog, at det for flertallet vil være nok at nulstille telefonen og aflevere den med de originale fabriksindstillinger. 

"Det vil være nok for langt de fleste, men for dem, som gerne vil sikre sig bedre eller som har behandlet meget følsomme data igennem telefonens levetid, findes der nogle måder at sikre sin telefon fra at blive kompromitteret," siger Peter Kruse.

"Det er langt sværre at få data ud fra de små flash-baserede lagersystemer end de gamle, mekaniske harddiske, som man ser i computere," tilføjer Peter Kruse. 

På en iPhone finder du nulstillings-værktøjet under Indstillinger, Generelt, Nulstil.

På en Android-telefon finder du samme værktøj under Indstillinger, Backup og Nulstil, Nulstil til fabrikstilstand.

Bank den med en hammer

Ved at nulstille telefonen til fabrikationsindstillinger, slettes data fra telefonen, så det ikke lige er til at gå til.

Det er dog muligt at genskabe data, hvis man har avanceret værktøj til det. 

Hvis du vil være helt sikker på, at det ikke er til at genskabe, så kan du i første omgang kryptere din Android-telefon. Denne mulighed findes kun på nyere modeller.

Efter du har krypteret din Android-telefon, skal du nulstille den.

Det vil gøre den så godt som umulig at åbne for efterfølgende.

Til en iPhone findes der software som iOS Data Wiper, der kan overskrive din telefons indhold og dermed slette dine data,

Men hvad gør du, hvis din telefon er så meget i stykker, at du ikke kan gå ind og nulstille den?

"Hvis du vil være sikker på, at det vil være næsten umuligt at genskabe data fra din gamle telefon, skal du pakke din telefon ind i en pose, tage en stor hammer og gennembanke den til ukendelighed. Husk at slå alle de små dele" , siger Peter Kruse.

Det er dog ikke umuligt at redde data fra telefoner og computere, som er blevet totaltskadet.

Læs her: Er din telefon, pc eller tablet totalsmadret: Her er tre vilde rekonstruktioner af data




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere