Artikel top billede

Her er de 10 mest redigerede indlæg på Wikipedia nogensinde

Online-leksikonet Wikipedia fylder 15 år og viser sin liste over de indlæg, som brugerne har redigeret i flest gange. Vi kan afsløre, at der blandt andre på Top 10-listen er to amerikanske præsidenter og en enkelt tysk diktator.

I anledning af online-leksikonet Wikipedias 15 års jubilæum har sitets digitale manager Jeff Elden og den frivillige leksikon-administrator Ed Erhart forfattet en længere artikel om leksikonets 15årige historie.

Det har de to forfattere gjort på Wikipedia-bloggen, hvor de samtidig også har beskrevet de mest redigerede indlæg på online-leksikonets velbesøgte sider.

Her fremgår det, at indlægget om USA's tidligere præsident George W. Bush med sine knap 46.000 ændringer er det mest redigerede Wikipedia-indlæg nogensinde.

På anden- og tredjepladsen kommer henholdsvis en oversigt over personer involveret i den amerikanske wrestlingsport og et indlæg om USA.

Udover George W. Bush er de eneste andre personer på top 10-listen over de mest redigerede artikler Michael Jackson, Jesus, Barack Obama og Adolf Hitler.

Tro ikke på alt

I sin 15årige levetid har Wikipedia lagt navn til både visdom og forhånelse over, at man ikke kan bruge opslagsværket til seriøst arbejde, da hjemmesiden er opbygget af frivillige artikel-donationer.

Og der kan måske være noget om snakken - ikke mindst når det kommer til læsning om krigen mellem Indien og Portugal, som ifølge online-opslagsværket fandt sted i 1640 til 1641.

Problemet er dog bare, at denne krig er det pure opspind, og historien om fupkrigen overlevede fem år på Wikipedia.

Det kan du læse mere om her: Fup-krig blev først opdaget efter fem år på Wikipedia

Hvis du er interesseret i den slags Wikipedia-fup, kan du finde mere af den slags på...Wikipedias egen liste over fupindlæg.

Her er top 10-listen

Grundet fupartiklerne er redigeringsfunktionerne så vigtige på online-leksikonet.

Nederst i denne artikel kan du se hele top 10-listen over de mest redigerede opslag på Wikipedias velbesøgte hjemmeside.

For velbesøgt kan du roligt kalde Wikipedia, der i dag tilhører nettets mest besøgte sites overhovedet.

I oversigten fra it-analysevirksomheden Alexa over de mest populære hjemmesider på hele internettet ligger Wikipedia.org på en syvendeplads.

Dermed er sitet højere placeret end eksempelvis Twitter, Bing-søgemaskinen, LinkedIN og sågar Computerworld.dk.

Og her kan du se listen over de mest redigerede Wikipedia-artikler nogensinde, hvor Wikipedia selv indtager en noget pudsig fjerdeplads:

1. George W. Bush - 45.862 ændringer
2. List of WWE Personal - 42.836
3. United States - 35.742
4. Wikipedia - 33.958
5. Michael Jackson - 28.152
6. Catholic Church - 26.421
7. List of programs broadcast by ABS-CBN - 25.188
8. Jesus - 25.084
9. Barack Obama - 24.708
10. Adolf Hitler - 24.612

Kilde: Wikipedia

Læs også:
Se den overraskende liste: Det vil vi læse på Wikipedia




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere