Artikel top billede

Fortalt til: Henrik Rasch

Mennesker i IT
Udgivet 11. februar 2016 kl. 11.42

I 1990 var hele DKP-koncernen med avisen Land og Folk i spidsen i opløsning, efter at Berlinmuren var faldet og strømmen af penge fra Sovjet var stoppet.

Udover avisen havde DKP mere end 10 foreninger og virksomheder.

Deres arkiver lå på en central computer, som jeg splittede op i atomer.

De fik hver især en lille Novell-server. Løsningen - med fuld implementering, undervisning, dokumentskabeloner, arkivsystemer og kontingentadministration - udvikler jeg for 70.000 kroner.

Jeg var 25 år gammel og havde været medlem af partiet i flere år, så jeg knoklede virkelig igennem og etablerede faktisk den virksomhed, jeg stadig har i dag på det grundlag.

Men da jeg så afleverer tingene, vil de ikke betale.

Jeg siger selvfølgelig til dem, at de ikke kan være det bekendt.

Gudskelov har databasen et masterpassword, som jeg kender.

Så efter lidt diskussioner ender det med, at jeg får mine penge.

Kort efter melder jeg mig ud af partiet.

Jesper Bergstedt, stifter og administrerende direktør i 2ndC.


Flere mennesker i IT Om mennesker i it