Artikel top billede

Vinderne af Hackathon 2016, Maersk Line It-holdet, består fra venstre til højre af: Ayaz Khurshid, David Loughnane, Sushil Gaikwad, Umair Ansari og Nabanita Singh. Foto: Capgemini Sogeti Danmark.

Her er Danmarks bedste software-testere i 2016

Vinderne i årets Hackathon 2016 er fundet efter en tæt dyst blandt de bedste softwaretester-hold i Danmark. Læs her, hvorfor æren tilfalder Maersk Line IT i år.

Reportage: Maersk Line IT kan prale af at have det bedste hold udi disciplinen at teste it-løsninger.

For det blev Maersk Lines IT's fem deltagere på årets TestExpo Hacktathon 2016, der torsdag løb med sejren i finalen foran deltagerne fra Systematic og eBay på Comwell Konferencecenter ved Bella Center i København.

I alt 10 hold stillede op 14. januar, hvor de hos arrangøren Capgemini Sogeti skulle gennemteste EV3 Programmer App for Lego i legetøjsfabrikantens Mindstorm-serie.

Feltet på 10 hold blev senere barberet ned til tre hold, der torsdag middag alle stod parate til at modtage af Applewatches og Lego-pokaler til de bedste testløsninger.

"Maersk Line IT-holdet blev sat sammen et kvarter før, konkurrencen gik i gang, og det tilføjer jo bare til det awesome element, som alle holdene diskede op med," forklarer Legos senior QA manager, Marianne Peschardt Assenholt, til Computerworld efter præmieoverrækkelsen.

Især Maersk Line IT-holdets 'play-testing' nede i børnehøjde gik rent ind hos dommerne, blev det forklaret. 

Sådan løste de opgaven

Alle 10 hold fik ved opgavestart for 14 dage siden udleveret en løst formuleret testopgave af EV3 Programmer App til en Lego Mindstorm-robot.

Herefter skulle Hackathon-dommerpanelet på seks personer bedømme opgaveløsningen i forhold til test-tilgang, innovationsniveau og holdets interne samarbejde.

De 10 testhold gik alle til værks med en risikovurdering og kastede sig også over elementer som forretningsværdi og brugervenlighed i deres tests.

I Maersk Line-holdets tilfælde havde det også begivet sig ud i en automatiseret tests med sensorer i rummet, der kunne måle, om Lego-robotten nu også udførte de opgaver, som app'en var programmeret til at udføre.

I præsentationen af holdets test-projekt delvist leveret på rim takkede Maersk Line-holdet for en god og sjov dag til både arrangører og medkombattanter.

Hos Lego-repræsentanterne på Hackathon 2016 var smilene også store.

"Vi har gennemgået alle 10 besvarelser grundigt, og nu tager vi den bedste feedback og giver videre til vores egne testere. Resultaterne ryger formentlig også videre til vores eksterne testteam, så næste generation af Lego Mindstorm kan blive endnu bedre," forklarede Legos senior QA manager Marianne Peschardt til Computerworld efter kåringen.

Læs også:
Tør du prøve den?: Ny selvkørende VW 'styres' af Windows 10

Mere effektiv softwareudvikling? Her er tre tip til automatiseret UI-test




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere