Artikel top billede

Microsoft skruer op for presset: Windows 10 bliver fremover automatisk anbefalet på din pc

Windows 10 rykker stadig nærmere og bliver mere aggressiv. Programmet forsøger ligefrem selv på at sætte installationen i gang på din Windows-maskine.

Microsoft har gjort Windows 10-opgraderingen til en anbefalet Windows Update-opdatering i Windows 7 og Windows 8.1.

Det fortæller Microsoft til websiden ZDNet.

Den beslutning falder helt i tråd med planer, som blev offentliggjort allerede i oktober 2015.

De indebærer, at opdateringen automatisk vil blive hentet og også startet på systemer, hvor brugeren har valgt, at anbefalede opdateringer skal installeres automatisk.

Læs også: 10 gode tips og tricks til Windows 10

Du har stadig vetoret

I praksis er det dog kun opgraderings-softwaren, som bliver installeret og startet.

Processen med at erstatte den eksisterende Windows-udgave sker kun, hvis brugeren giver sit samtykke til det.

Komme du til at klikke på "bare installer det hele" ved et uheld og siden kommer til at savne Windows 7 eller 8.1, har du stadig returretten i behold.

Indenfor 31 dage kan du nemlig rulle systemet tilbage til den version, du havde før Windows 10.

Microsoft er blevet kritiseret for at være for anmassende i forbindelse med at få presset Windows 10 ud over rampen.

Selv om mere end 200 millioner har valgt den nye version, er der nemlig også mange, der holder fast i de ældre udgaver.

Læs også: Masser af brugere fravælger Windows 10: Klamrer sig til Windows 7

Efter denne dato koster det penge

Fristen for en gratis opdatering fra Windows 7 og 8.1 er sat til den 29. juli i år.

Brugere, der ikke har takket ja til Windows 10 inden denne dato, kommer til at betale for en licens, hvis man senere ønsker at opgradere.

Selv om Microsoft ønsker, at du opgraderer, er det ikke ensbetydende med, at selskabet ikke tager de tidligere versioner alvorligt.

Microsoft har således sikkerhedsopdateringer til Windows 7 (hvis du har Service Pack 1) frem til januar 2020 og til Windows 8.1 frem til januar 2023.

Microsoft har dog lukket ned for opdateringer til Windows 8. Har du ikke installeret opdateringen fra 8 til 8.1, bør du således gøre det.

Læs også: Microsoft slukker for support til Windows 8

Det er i øvrigt heller ikke muligt at opdatere direkte fra version 8 til version 10.

Læs også:
Virksomhederne klar til Windows 10: Aldrig før har interessen for et nyt Windows været så massiv

Microsoft meddeler: Besked om at opgradere til Windows 10 på vej til virksomheder

Microsoft-chef: Al anvendelse af Windows 7 er på eget ansvar

Masser af brugere fravælger Windows 10: Klamrer sig til Windows 7




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere