Artikel top billede

Politiet advarer mod Airbnb-svindel: Pas på denne fidus - svindlere står bag

Svindlere, der misbruger Airbnbs navn til at snyde lejere, bliver et større og større problem, advarer politiet.

Gennem de seneste otte måneder har Københavns Politi modtaget knap 50 anmeldelser fra borgere, der i deres jagt på en feriebolig er blevet franarret penge via falske udlejningsannoncer, som udgiver sig for at være fra Airbnb.

Derfor går Københavns Politi nu aktivt ud og advarer borgerne mod svindlen.

"Det er over en længere periode, at vi ser de her anmeldelser, der begyndte at dukke op i maj 2015. Men nu har vi efterhånden set så mange anmeldelser over samme modus, at vi mener, at det er på tide at gå ud og advare folk mod det," siger Trine Møller, politikommissær hos Københavns Politi, til Computerworld.

De falske annoncer dukker op på diverse onlinehandelssites, hvor svindlerne indrykker annoncer og giver indtryk af, at de repræsenterer Airbnb og har råderet over boliger, som udlejes på Airbnb. 

Politiet ønsker ikke at sætte navn på de handelssites, hvor svindlen finder sted, men ifølge Computerworlds oplysninger er der eksempler på, at denne type svindel er foregået på Den Blå Avis' hjemmeside, dba.dk.

Sådan genkender du svindlen

Fælles for annoncerne er, at de ingen relation har til Airbnb og er indtrykket af folk, der ikke har råderet over boligerne.

Ifølge Trine Møller fra Københavns Politi bærer svindlen visse kendetegn:

"Svindlen er kendetegnet ved, at kommunikationen med svindlerne foregår via helt almindelig mail og at borgerne bliver lokket til at betale via bankoverførelser og ikke via sikre kortbetalinger, som det ellers er tilfældet via rigtige Airbnb-udlejninger," siger hun.

Ikke et nyt fænomen

Svindlere der udnytter Airbnbs navn til at snyde lejere er ikke noget nyt fænomen, og svindlen findes i forskellige af-arter.

Den britiske avis The Telegraph har eksempelvis beskrevet flere tilfælde af svindel, hvor kunder har reageret på udlejningsannoncer på Airbnbs hjemmeside, men hvor kundern efterfølgende er blevet lokket til at arrangere betaling udenfor Airbnbs hjemmeside. 

Airbnb advarer også på sin hjemmeside mod flere eksempler på såkaldt phisning, hvor svindlere sender falske udlejningstilbud og falske fakturaer direkte til kunden i Airbnbs navn. Det kan ifølge Airbnb ske via e-mail såvel som via almindelig post.

På Airbnbs hjemmeside kan du læse følgende advarsel:   

"Vi beder dig aldrig om at betale via din e-mail. Hvis du modtager en personlig e-mail fra nogen (inklusive en e-mail fra automated@airbnb.com eller alle andre brugernavn@airbnb.com-adresser), der beder dig om at betale eller acceptere betaling uden om hjemmesiden, skal du straks anmelde det til safety@airbnb.com og afslutte kommunikationen med afsenderen," står der på Airbnbs hjemmeside.

Læs også:
Når tillid bliver en god forretning: Sådan kan man score kassen på at tro på hinanden 

Ny type phishing-mail har din chef som afsender




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere