Modelfoto.

Bredbåndsselskab optog samtale med Anders Friis - og så klagede han til Datatilsynet: "Det er ikke ok, at man bare registrerer uden at tage hensyn til reglerne"

Anders Friis ringede til sit bredbåndsselskab, der optog samtalen. Men det ville han ikke finde sig i. "Det er ikke ok, at man bare registrerer uden at tage hensyn til reglerne." Datatilsynet giver ham ret.

Måske har du selv modtaget denne besked, når du ringer til en kundeservice:

"Samtalen bliver optaget til internt brug og til uddannelsesmæssige formål"

Den besked får man tit, men den går ikke.

Det er nemlig i strid med persondatalovens regler.

Af den grund har Anders Friis fra Vejle klaget til Datatilsynet over en oplevelse, han har haft med fiberbredbåndsleverandøren Waoo (Trefor A/S).

"Det er en helt klassisk oplevelse, hvor man får en oplysning om, at telefonsamtalen bliver optaget," fortæller han til Computerworld.

Men der skal gives samtykke fra brugeren, der skal godkende, at Waoo (Trefor) - og alle andre firmaer - må optage samtalen.

Waoo-produktet er leveret via energiselskabet Trefor, der ligeledes han varetaget kundebetjeningen i denne sag.Det er også Trefor, der nævnes i Datatilsynets afgørelse. Kunden kender dog produktet under navnet Waoo.

"Man skal have mulighed for at sige enten ja eller nej. Det er ikke i orden, at firmaer bare optager samtaler i et væk."

Han peger også på, at forudsætningerne, som opremses, ikke altid er fyldestgørende.

"Går man firmaerne lidt på klingen, så handler det ikke kun om uddannelse. Det handler også om medarbejdernes sikkerhed eller dokumentation af aftaler."

Da Anders Friis ikke fik muligheden for at vælge optagelse fra, og da firmaet heller ikke ville slette samtalen efterfølgende, sendte han 4. april 2013 en skriftlig klage til Datatilsynet.

Hvorfor valgte du at klage?

"Det er ikke ok, at man bare registrerer uden at tage hensyn til reglerne. Det virker som om, at bare fordi det kan lade sig gøre, så er det nok også lovligt. Jeg arbejder med it-revision, og er nok også en smule miljøskadet på den konto," fortæller han.

Så grunden til, at du har klaget, er, at du mener, at du ikke er blevet behandlet efter reglerne?

"Ja, det er rigtigt, Jeg er irriteret over, at der bliver registreret mere og mere uden hensyn til reglerne. Det bryder jeg mig ikke om."

Du kan bare skrive ind
I et skriftligt svar til Anders Friis (og til Datatilsynet) oplyser Waoo (Trefor), at optagelserne kun bliver anvendt i forbindelse med uddannelse af konsulenter samt, at alle kunder bliver gjort opmærksomme på, at optagelse finder sted.

Hvis man ikke ønsker, at samtalen optages, henviser bredbåndsfirmaet til, at man kan henvende sig skriftligt.

Waoo oplyser ligeledes, at firmaet efter egen opfattelse overholder Persondataloven.

Den vurdering kommer Datatilsynet dog ikke frem til.

27. august 2015 kom beskeden fra Datatilsynet, der stempler episoden som kritisabel. En afgørelse, som Computerworld er i besiddelse af.

Tilsynet begrunder den beslutning med, at konflikten mellem de to parter er sket i strid med persondatalovens regler.

Datatilsynet ønsker ikke at kommentere på denne sag, da der stadig foregår en korrespondance mellem tilsynet og Waoo (Trefor A/S)

Datatilsynet har anmodet virksomheden om en reaktion på tilsynets vurdering. Denne udtalelse er Datatilsynet i øjeblikket i gang med at vurdere.

Men man vil gerne vejlede om reglerne i Persondataloven.

Det er jo ikke en ukendt situation, at man som kunde oplever, at en samtale med kundeservice eller lignende bliver optaget. Hvordan er reglerne?

"Ifølge Persondatalovens skal du som kunde give dit samtykke til optagelse og efterfølgende have mulighed for at kunne tilbagetrække dit samtykke igen," fortæller kommitteret cand. jur. Birgit Kleis fra Datatilsynet til Computerworld.

Så det er et problem, I kender?

"Dette tilfælde bunder i en helt konkret klage. I afgørelsen lægger vi vægt på, at der skal gives samtykke, og at der skal være en mulighed for at fortryde. Der må ikke være tale om tvang," siger hun.

Hvad er konsekvensen af Datatilsynets vurdering i denne sag? Vil I kontakte andre firmaer?

"Det er for tidligt at sige noget om. Denne afgørelse er som sagt sket på baggrund af en konkret henvendelse. Hvis den har interesse for andre, så oplyser vi om vores afgørelse på vores webside," siger Birgit Kleis.

Vi ville naturligvis også gerne have spurgt Waoo (Trefor) om, hvad Datatilsynets vurdering betyder for firmaet, og om der vil ske optagelser af denne type i fremtiden.

På grund af ferie, er det dog ikke været muligt at få en kommentar, oplyser firmaet.

Læs også:
Kim Nielsen er frustreret: "Mit telefonnummer bruges som dæk-nummer til fup-opkald til danskere"

Dansk it-sikkerhedsmand bliver jagtet af kriminelle: "Jeg forsøger at holde lav profil"

Gal eller genial: Mød den russiske sikkerhedskonge med X-Factor i verdensklase

Verdens bedste e-sportshold kommer fra Danmark: "Adrenalin-suset, når publikum jubler, er for vildt"



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Computerworld
Advarsel til Gmail-brugerne: Lumsk phishing-mail på spil netop nu - sådan spotter du den
Gmail-brugerne skal være på vagt: It-kriminelle forsøger sig i øjeblikket med en udspekuleret phishing-mail. Se her, hvordan du spotter fupnummeret.
CIO
Coop på jagt efter afløser til den 49 år gamle mainframe: "Systemet er ikke længere tilstrækkeligt til vores vision for Coop"
Coop Danmark er i gang med en støre digitalisering af hele forretningen, og det kommer ikke til at gå stille for sig i 2017. Blandt andet skal Coop have fundet en erstatning for den 49 år gamle mainframe.
Comon
Undgå passwordet: Smart tilbehør til at låse og åbne din computer med Windows Hello
Windows Hello kan mere end blot låse din computer op med dit ansigt. Der findes en lang række muligheder af tilbehør, som kan være med til at sikre din computer mod indtrængere. Se fem af dem her.
Channelworld
Ny EG-direktør har en plan: Sådan skal EG vokse sig større og endnu mere profitabel
Interview: Mikkel Bardram er ny administrerende direktør i EG. Selvom EG nu har 2.000 ansatte og en omsætning på 1,8 milliarder kroner, er der potentiale for endnu mere, mener den nye direktør.
White paper
Tjekliste: 10 tegn på, at du har behov for at modernisere din Backup og Recovery løsning
Gennemgå denne tjekliste for at afgøre, om dit miljø har behov for en mere moderne tilgang til backup og recovery. Hvis ikke du kan tjekke nogen af disse af, kan det være tid til at revurdere din databeskyttelse strategi.