Retsordførere om Søren Pinds tågede svar om ulovlige CSC-kontrakter: Han skal svare os

Justitsminister Søren Pind (V) svarer ikke på noget som helst i sit seneste svar til Folketingets Retsudvalg om Rigspolitiets ulovlige CSC-kontrakter. Det mener retsordførere fra flere partier, som nu vil afkræve ministeren et reelt svar. Se 'Sheriffens' tågede svar her.

Når Folketingets Retsudvalg stiller et spørgsmål, er det ministerens ansvar at svare så udførligt som muligt.

Det er ikke noget, der bør komme bag på en rutineret politiker som justitsminister Søren Pind (V).

Og så måske alligevel.

For der skal meget til, før Søren Pinds seneste svar til Folketingets Restudvalg kan kaldes udførligt - eller blot et svar for den sags skyld.

"Det er rigtigt problematisk, at justitsministeren ikke svarer på det spørgsmål, jeg stiller," lyder det fra Alternativets Retsordfører, Josephine Fock.

Hun bakkes op af Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofoed Poulsen, der heller ikke har meget til overs for justitsministerens seneste svar til Folketingets retsudvalg.

"Man må sige, at det ligger meget langt fra et svar," vurderer han.

Sagen drejer sig om Rigspolitiets ulovlige forlængelser af million-kontrakter med it-giganten CSC, som Computerworld afslørede i december sidste år.

Afsløringerne fik den gang Alternativets retsordfører og medlem af Folketingets Retsudvalg, Josephine Fock, til at stille justitsminister Søren Pind et spørgsmål om, hvorvidt han fandt forløbet lovligt og tilfredsstillende.

Du kan læse både spørgsmålet og Søren Pinds svar her.

Efter to måneders ventetid har Søren Pind endelig sendt et svar til Folketingets Retsudvalg.

Men som Josephine Fock og Peter Kofoed Poulsen læser det, er der tale om en ommer.

Svaret fra Søren Pind undlader nemlig fuldstændigt at svare på de to grundlæggende spørgsmål:

  • Mener Søren Pind, at Rigspolitiets forhold til CSC er ulovligt?
  • Er det tilfredsstillende, at Rigspolitiet ikke selv svarer på, om forløbet med CSC er lovligt eller ej?


Søren Pind skal stå skoleret igen
Og det går ikke, at en minister taler udenom i stedet for at svare på et spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg.

Så Søren Pind kan lige så godt sætte sig til tasterne med det samme, lyder dommen fra både Josephine Fock og Peter Kofoed Poulsen.

"Det er ikke tilfredsstillende, og hvis Josephine Fock ikke stiller flere spørgsmål om det her, så gør vi det i Dansk Folkeparti," lover Peter Kofoed Poulsen.

Men Dansk Folkeparti behøver ikke selv at lægge hovederne i blød for at formulere et nyt spørgsmål til Søren Pind. For det er Alternativet allerede godt i gang med.

"Søren Pind skal selvfølgelig svare på, om han mener, at sagen med CSC og Rigspolitiet overholder gældende lov, og om det er tilfredsstillende at Rigspolitiet har ignoreret udbudsreglerne i så mange år. Derfor vil vi selvfølgelig forfølge det her allerede i dag," understreger Josephine Fock.

Folketingets Retsudvalg er ikke den eneste instans, som ser nærmere på Rigspolitiets ulovlige kontraktfornyelser.

Det kan du læse mere om her: Rigsrevisionen skal kulegrave statens it-kontrakter efter afsløringer af lovbrud

Læs også: Rigspolitiets it-chef under pres: Her er hans svar om 19 års lovbrud


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
ED-Data A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få det optimale it-miljø i skyen: Sådan udnytter du de førende cloud-platforme

Det moderne it-miljø udspringer af skyen. Cloud-løsningerne er mere effektive, lettere at håndtere, og frigiver ressourcer i din organisation, så I kan fokusere på kerneforretningen. Kom og hør bl.a. Amazon, Riverbed, TDC Hosting, interxion, Oracle, Citrix og NetApp omkring deres bud på det optimale cloud-miljø.

28. september 2016 | Læs mere


Sikkerhed i virksomheden - Ballerup

Angrebene på it-sikkerheden bliver stadig mere målrettede og professionelle. Det sætter dig som sikkerhedsansvarlig i et krydspres mellem behovet for oplyste brugere, behovet for at etablere et forsvar og samtidig behovet for at overholde budgetterne. Kom og hør, hvordan du skaber større sikkerhed i din virksomhed.

05. oktober 2016 | Læs mere


Netværksvirtualisering, SSD og storage

Mange overvejer i dag at flytte hele eller dele af it-opgaverne ud i en cloud-løsning, mens andre opgaver - som regel de forretningskritiske - ofte bliver hjemme. Det gør det gode datacenter til en afgørende brik for enhver virksomhed. Kom og hør Danmarks bedste datacenter-leverandørers bud på fremtidens datahåndtering.

11. oktober 2016 | Læs mere






Computerworld
Nordkoreas internet tvunget i knæ efter afsløring af landets 28 websites
Afsløringen af Nordkoreas blot 28 hjemmesider har resulteret i så megen nysgerrighed, at besøgende udefra har lagt flere af landets hjemmesider ned.
CIO
Gigantisk underskud til CSC Danmark: Har tabt næsten en milliard kroner på et år
CSC Danmark har i det seneste år tabt 930 millioner kroner ud af en omsætning på 2,7 milliarder kroner. Er den rivende gal i selskabet?
Channelworld
Atea sigtet i stor bestikkelsessag: Kan komme til at koste selskabet dyrt
Også Atea er sigtet af politiet i den store bestikkelsessag. Det kan komme til at koste selskabet dyrt.
White paper
Innovation gennem intelligent forretningsdrift
Intelligent Business Operations gør det muligt at transformere missionskritisk indsigt til den rette handling og derved styrke forretningen.