Artikel top billede

Oversigt: Her er de nye smartphones fra Mobile World Congress

Ny Galaxy S7 fra Samsung, en G5 fra LG og en ny Windows 10-mobil fra HP. Årets store mobilmesse er knap begyndt, og der er allerede lanceret en lang række smartphones. Se oversigten her.

Dørene er slået op ved Mobile World Congres i Barcelona, og årets store mobilfest er skudt i gang.

Producenterne står i kø for at vise de nye 2016-telefoner frem, og selvom MWC først startede i morges, så er der allerede lanceret over et dusin nye smartphones. 

Allerede søndag poppede Samsung og LG champagneflaskerne med hver sin lancering af Samsung Galaxy S7 og LG G5. To smartphones i den absolutte topklasse med specifikationer i toppen - og en ligeledes skyhøj pris.

Samsung Galaxy S7 koster 5.700 kroner. 6.500 kroner hvis du vil have S7 Edge-modellen. 

Du kan læse om vores møde med Samsung Galaxy S7 og S7 her: Førstehåndsindtryk: Kan Samsung Galaxy S7 leve op til hypen?

Herunder har vi taget et udpluk af smartphones, som er blevet lanceret.

Vi har samlet Samsung Galaxy S7 og S7 Edge, da forskellen reelt set kun er den buede skærm, et større batteri på S7 Edge (3.000 mAh mod 3.600 mAh), og S7 Edge's højere pris.

Sony har også præsenteret tre nye smartphones i tre prisklasser, og HP overraskede med en Windows 10 Mobile, som kan omdannes til en bærbar computer via Continuum for Phones og bærbar-lignende tilbehør.

Alcatel har også lanceret et par telefoner, hvoraf de fleste kun vil udkomme i Asien, og Acer har lanceret tre andre Android-telefoner, som rammer Europa i slutningen af april. 

Også Huawei overraskede ved MWC ved at præsentere en Windows-tablet: Huawei går ind på trængt pc-marked: lancerer tynd Windows-tablet

Mobile World Congres-messen er sin største af sin art, hvor alle der er noget med smartphones, netværk og mobilitet viser sine produkter frem. 

Læs også: Så er det officielt: Nokia klar til smartphone-comeback