Artikel top billede

Kæmpe fyringsrunde i Fona - 25 butikker lukker

Opdateret: Fona lukker 25 butikker og fyrer 300 medarbejdere.

Så kom konsekvensen af Fonas massive økonomiske problemer og kampen for at overleve. 

300 medarbejdere ud af 975 i virksomheden skal afskediges, og 25 ud af 56 butikker lukker.

Det meddeles i en pressemeddelelse ifølge blandt andre Ritzau, DR og TV2.  

Debat: Lukker din lokale Fona - og hvad betyder det for dig?

Beskeden kommer, efter at kreditorerne i det kriseramte Fona torsdag gav Fona en yderligere frist på seks måneder for, hvornår en rekonstruktion af den nødlidende butikskæde skulle være klar.

Allerede står det dog klart, at det bliver en barsk kamp, Fona skal igennem for at overleve.

I forlængelse af kreditorernes godkendelse af planen er det nemlig besluttet, at lukke 25 butikker over de næste måneder, og dermed mister 300 medarbejderre jobbet.

Samtidig står det klart, at Fona skal sælges.

Cirka halvdelen af de afskedigede medarbejdere er funktionærer, mens resten er timelønnede, oplyser Pernille Bigaard og Ole Borch, rekonstruktørerne i Fona-sagen.

"Planen indebærer, at der sker en tilpasning af virksomhedens størrelse igennem lukning af butikker og dermed opsigelse af en række medarbejdere," lyder det i en pressemeddelelse.

Disse butikker lukker

Fona-butikkerne følgende steder skal lukke, skriver blandt andre Ekstra-Bladet og TV2:

Glostrup Center, Spinderiet, Amager Centret, Klampenborgvej, Albertslund, Nørreport, Herlev Bymidte, City2, Strøget (Aarhus), Hellerup, Hvidovre, Nørrebro, Ringsted, Farum Bytorv, Køge, Holbæk, Odense C, Aalborg Storcenter, Vejle, Viborg, Fredericia, Sønderborg, Horsens, Holstebro og City Vest.

Debat: Lukker din lokale Fona - og hvad betyder det for dig?

Læs også:

Skæbnetime for Fona: Undgår konkurs med ny aftale - men stadig ekstremt usikker fremtid




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere