Artikel top billede

(Foto: Steen Bjerregaard)

Bange chefer med teknologiangst koster vækst: Derfor har vi brug for forandrings-aggressive ledere

Klumme: Der skal aggressivitet til på ledelsesniveau, hvis nye, teknologidrevne forretningsmodeller skal sættes i værk. Frygten for at miste magt og indflydelse er en reel stopklods.

IBM InterConnect 2016, Las Vegas: På den sidste dag i Las Vegas er jeg endnu en gang blevet bekræftet i, at verden kan være fantastisk.

Så mange spændende muligheder i nye teknologiske værktøjer, så mange spændende startups med så mange spændende løsninger. Så meget viden og data, der kan konverteres til at skabe et lettere, bedre og bæredygtigt liv. Woouw.

Ved morgenmaden i dag sad jeg sammen med en forretningsudvikler fra Wells Fargo, der fortalte, at luftfartselskabet Delta vedhæfter en chip til din bagage, når du tjekker den ind.

Via en app på mobilen kan du så følge din kuffert gennem lufthaven og se, hvor den er i processen - og om den kommer med flyet.

Når man så er landet igen, kan man se, hvor lang tid der går, inden kufferten kommer på bagagebåndet. En let, enkel og meget værdiskabende løsning under rejsen. IoT i bedste stil.

Dette skaber stor værdi for kunden, men det er samtidigt en klar fordel for flyselskabet, som kan minimere fejl og hurtigere rette fejl. Selskabet får overblik over, hvor fejl opstår i processerne og kan dermed spare omkostninger. Gensidig værdiskabelse, når det er bedst.

Behov for forandringsaggressivitet

Når nu fascinationen har lagt sig over alt det, som er muligt til at understøtte nye forretningsmodeller, og man møder virkeligheden med forandring og forankring af forretningsmodellen, hvad sker der så?

Alle taler om at være forandringsparate? Men er det i virkeligheden godt nok?

Er det i virkeligheden ikke forandringsaggressivitet, der skal til, hvis de gensidige værdiskabende forretningsmodeller skal skabes og implementeres?

Halter vi ikke ledelsesmæssigt og organisatorisk efter den teknologiske udvikling? Er der i virkeligheden nogle ledere, som er bange for at miste magt, indflydelse og position ved ændringer af forretningsmodellen?

Fire ledelsesstilarter

Man kan tale om fire forskellige ledelsesstilarter (efter inspiration fra Prof. Julian Birkinshaw, London Business School).

Den første er den bureaukratiske som er skabt i industrisamfundet, hvor organisation kendetegnes af, at beslutninger træffes af de, som har autoriteten i organisationen, altså ledelsen.

Koordinering sker gennem regler som budgetter og planer. Processer og motivation er baseret på en personlig belønning.

Ledelsesstilen indeholder synliggørelse og kontrol. Der vrides effekt ud af de eksisterende ressourcer. Man kan tale om et indefra-ud-syn i forhold til kunder og marked.

Umiddelbart kan dette se ud til at kollidere med et moderne kundesyn i en ny desruptive forretningsmodel understøttet af et API-ECO-system?

Viden giver magt

I videnssamfundet er det "Meritocray"-ledelsesstilen, der hersker.

Beslutninger træffes gennem logiske argumenter. Koordinering foregår gennem gensidig tilpasning og fri udveksling af ideer.

Motivation kommer via personlig beherskelse og selvindsigt. Ledelsesstilen styrer informations-flow, og man er eksperten, man henvender sig til. Viden giver magt.

Data i realtid

Post knowledge-æraen, som indeholder de nye forretningsmodeller, kan karakteriseret som "Adhocray".

Her træffes beslutningerne af de medarbejdere, som er i frontlinjen og tæt på kunden, og som har adgang til data i realtid.

Koordinering sker gennem løsningen af et problem eller en mulighed for at skabe og give kunden værdi.

Motivationen sker gennem opnåelse af et mål eller en målsætning. Ledelsesstilen består i at få tingene gjort gennem beslutsomhed og at følge op på løfter og forpligtelser.

Logik og intuition

En sidste ledelsesmodel er "Emocray" som også tilhører post knowledge-æraen.

Her træffes beslutninger efter, hvad der føles rigtigt - altså logik og intuition.

Koordinering sker gennem delte værdier, normer og holdninger.

Motivationen sikres gennem bekræftelse af personlig identitet. Ledelsesstilen er at skabe en emotionel forbindelse mellem data og intuition.

De to sidstnævnte modeller er således mere baseret på et udefra-ind-syn, og de vil formentlig være de rette til at håndtere OpenData, API-ECO- og IoT-mulighederne.

Strategi og forretningsmodel først

Så et sidste råd er: Start med strategi og forretningsmodel og giv den så gas med teknologier, der understøtter den gensidige værdiskabelse mellem kunde og virksomheder.

Der synes at være et kæmpe potentiale.

Efter er en fantastik uge på InterConnet 2016 er jeg klar til at vende hjem med masser af inspiration, men samtidig er der jo stadig en del spørgsmål at reflektere over

Jeg tror, jeg spørger Watson, når jeg kommer hjem.