Falsk direktør franarrer it-firma 88 millioner kroner

Kriminelle, der udgav sig for at være topdirektører i it-koncernen Arrow, har lokket ansatte til at udbetale millioner af dollar til bankkonti i Asien. De kriminelle har også forsøgt at narre ansatte i Arrows danske afdeling.

Ansatte i den amerikanske it-koncern Arrow er blevet udsat for et fupnummer, som har kostet firmaet 13 millioner dollar - eller hvad der svarer til cirka 88 millioner kroner.

Ifølge en meddelelse i det seneste regnskab er svindelen foregået ved, at kriminelle der har udgivet sig for at være topchefer i Arrow-koncernen, har kontaktet menige medarbejdere, som så er blevet lokket eller truet til at overføre store pengebeløb til bankkonti i Asien.

Arrow oplyser, at svindelen fandt sted den 22. januar, men fortæller ikke, hvor i verden det store fupnummer er foregået, eller om ansatte i koncernen er under mistanke for at have deltaget i ulovligheder. Selskabet oplyser, at man betragter sagen som en "isoleret begivenhed, som ikke er associeret til brud på sikkerhed eller tab af data".

De opfindsomme fupmagere har også forsøgt sig med tricket over for ansatte i Arrows danske afdeling i Viby ved Aarhus. Men de har tilsyneladende ikke haft held med deres forehavende.

Hos Østjyllands Politi bekræfter fungerende politikommissær Nicki Pedersen, at Arrow har politianmeldt et forsøg på bedrageri

"Jeg kan bekræfte, at vi den 4. februar har fået en anmeldelse på et forsøg på bedragerimod Arrow ECS," siger Nicki Pedersen til Computerworld. Han ønsker ikke at fortælle om de nærmere detaljer i sagen.

Forsøg på svindel mod dansk afdeling
Arrows danske landechef, Henrik Resting-Jeppesen fortæller, at Arrow i Danmark indenfor den seneste måned dagligt er blevet ringet op af personer, der udgiver sig for at "højt på strå" i koncernen.

"Man ringer til vores reception og udgiver sig for at være en person, som på ene eller anden måde har en masse magt - for eksempel vores øverste præsident i USA eller nogen fra vores leverandører. Indenfor den sidste måned har vi da i hvert fald fået 20 af de her henvendelser. Og formålet er at lave svindel," siger Henrik Resting-Jeppesen, som understreger, at det ikke er lykkedes de kriminelle at lokke penge ud af den danske afdeling.

Den danske Arrow-chef ved efter eget udsagn ikke, hvor i verden det er lykkedes de kriminelle at narre penge ud af Arrow.

"Mit fokus er, at jeg skal sørge for at mine medarbejdere i Danmark er fuldt ud informeret om, at der er forsøg på svindel via mails og over telefonen, og hvis de bliver kontaktet af nogen, der udgiver sig for at være præsidenten for Arrow Worldwide, så kan de bare smide røret på," siger Henrik Resting-Jeppesen.

Han fortæller videre, at Arrow i Danmark har valgt at politianmelde forsøgene på svindel, for at man på koncernniveau kan dokumentere, at man er udsat for svindel.

Sagen om svindel mod Arrow kommer ifølge britisk CRN kun få måneder efter at revisionsfirmaet Deloitte advarede om en voldsom stigning i antallet af forsøg på såkaldt "fake president"-svindel, hvor kriminelle ved at udgive sig for at være højtstående koncernchefer forsøger at få ansatte på lavere niveauer til at overføre kontanter til konti udenfor selskabet.

Læs også:

Ny type phishing-mail har din chef som afsender


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


IT-JOB
Se flere it-job hos
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Computerworld A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få succes med sourcing

Sourcing er en af de vigtigste strategiske discipliner i moderne it-drift. Uanset om du overvejer at in- eller outsource og hvad enten det er globalt eller lokalt, så kræver det viden og styr på aftaler og kontrakter. Læs mere

Whilborgs Konferencecenter - 2750 Ballerup



Datasikkerhed

Aldrig tidligere har det været mere afgørende, at vores it-systemer og data er sikre, for aldrig tidligere har vi været så afhængige af data. Og aldrig tidligere har vores data og systemer været så udsatte med så mange indgangsveje og muligheder for at blive ramt: Cloud, mobilbrug, BYOD samt virksomhedernes ofte meget fragmenterede it-infrastruktur med mange forskellige applikationer på kryds og tværs har givet mange nye kanaler ind til virksomhedernes netværk og systemer. Læs mere

Comwell Hotel Aarhus - 8000 Aarhus



Tips og tricks med Excel - Gratis inspirationsseminar

Kom til et spændende inspirationsseminar, der giver dig indsigt i hvordan Excel også kan benyttes til opgaver, som du måske ikke i dag bruger programmet til. Læs mere

Computerworld - 2730 Herlev






mest debaterede artikler

Computerworld
Ny bil i 2030? Mercedes-Benz har allerede bygget den ... og den kører på 10 MacBooks
Mercedes-Benz F015 ligner ikke noget, du kan finde på hylderne hos nogen bilforhandler. Den stålgrå maskine med de indbydende former er da også mere en vision og et rullende eksperiment end en bil, du kan bruge til noget. Og så er den fyldt med MacBooks under motorhjelmen.
CIO
Morten Mogensens firma blev forsøgt svindlet, men snød selv svindleren: "Vi tager det som en oplevelse"
Dansk virksomhed blev bedt om af sende 100.000 kroner til en hemmelig konto via en mail, der var afsendt som en besked fra direktøren til regnskabsafdelingen. Phishing-forsøget blev opdaget, og direktøren og regnskabschefen tog en fiffig hævn.
Comon
Microsoft er klar med firmaets næste konsol: Her er lanceringsdatoen i Danmark
Det nye familiemedlem ankommer i butikkerne den 2. august. Se hvad der bydes på af nyheder til spil-og film-folket.
Channelworld
Nordmænd køber dansk software-hus - medarbejderne bliver
Norske Amesto Solutions har købt det det danske CRM-firma Adwiza, der har haft svært ved at opnå tilstrækkelig lønsomhed. Men det skal der laves om på nu, lyder det fra Norge.
White paper
Intelligente forretningsprocesser
Læs her om de centrale egenskaber ved intelligente forretningsprocesser, deres fordele og hvordan du hæver dine egne forretningsprocessers IQ.