Artikel top billede

Regionsdirektør fyret efter rapport om bestikkelsessag

Opdateret: Administrerende direktør i Region Sjælland er fritstillet efter rapport om mulig bestikkelse.

Den revisionsundersøgelse om mulig bestikkelse i forbindelse med Region Sjællands it-indkøb hos Atea, som revisionsfirmaet PwC fremlagde tidligere på ugen, fører nu til en fyring i regionens øverste ledelse.

Politikerne i Region Sjællands har nemlig mistet tilliden til regionens ledelse, og det betyder, at administrerende direktør i Region Sjælland, Jens Andersen, mister jobbet.

Det skriver sn.dk.

Peter Jacobsen, der er næstformand i regionsrådet, bekræfter overfor sn.dk, at rapporten fører til, at direktøren fritstilles.

"Det her har været så graverende, at vi har været nødt til at reagere. Det er nærliggende, at den øverste ansvarlige for tingene må tage sin del af ansvaret. Tilliden mellem os og administrationen er væk," udtaler Peter Jacobsen til sn.dk.

Region Sjællands pressetalsmand ville onsdag eftermiddag 16:25 hverken be- eller afkræfte fyringen over for Computerworld, og det har endnu ikke været muligt at komme i kontakt med Jens Andersen selv.  

Opdatering klokken 18:20: Region Sjælland bekræfter nu i en pressemeddelelse, at Jens Andersen stopper.

"Bekymringerne om, hvorvidt skatteborgerne har betalt overpris for computere og it-udstyr på grund af manglende udbud på it-området som følge af bestikkelsen, er fjernet med PwC-rapporten."

"Men rapporten peger også på manglende overordnede ledelsesmæssigt fokus på tilstrækkelige kontrolprocedurer fra det politiske til det udførende niveau. Det har desværre ført til en brist i tilliden mellem Regionsrådet og den administrerende direktør," udtaler Jens Stenbæk, regionsrådsformand i Region Sjælland.

"Jens Andersen har gennem de sidste 10 år, fokuseret og udviklingsorienteret, bragt tre tidligere amter ind i et fælles virke og skabt den stærke position, Region Sjælland i dag har, på såvel sundhedsområdet som regional udvikling. Det er derfor med stor beklagelse, at Regionsrådet har fundet det nødvendigt at afbryde samarbejdet," siger Jens Stenbæk videre.

Har undersøgt sagen 

Da vi tirsdag skrev om rapporten fra PwC, gav Ateas administrerende direktør, Morten Felding, udtryk for, at sagen om Ateas samhandel med Region Sjælland nu først og fremmest handler om, hvordan regionen har håndteret sine it-indkøb.

"Det er positivt, at PwC kommer frem til det samme, som vores egne grundige interne undersøgelse af, hvordan der er blevet solgt til Region Sjælland," udtalte Morten Felding, som dog også understregede, at han kun kendte PwC-rapportens konklusioner fra omtalen i pressen.

"Selvfølgelig er det tilfredsstillende, at det, vi hele tiden har sagt, nu er blevet bekræftet," lød det fra Morten Felding.

PwC har blandt andet undersøgt, om Region Sjælland har betalt overpris for it-leverancerne fra Atea, og det er også blevet undersøgt, om regionens it-afdeling har svigtet sit tilsyn med it-indkøb.

Sagen begyndte i juni i fjor. Her blev 13 personer blev anholdt og sigtet af politiet. Seks af de anholdte endte med at blive varetægtsfængslet i flere uger.

Læs også:

Atea-chef efter bestikkelsesrapport: "Problemet ligger ikke hos Atea, men hos regionen"

Rod med it-indkøb i Region Sjælland: "Vi er lidt chokerede"

Længe ventet rapport klar efter kulegravning af bestikkelsessag i Region Sjælland: Gjorde regionen noget forkert?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere