Artikel top billede

Atea rydder bordet igen: Vinder kæmpe software-udbud i staten

It-giganten Atea har endnu en gang demonstreret sin styrke på det offentlige marked for it og har hentet en kæmpeordre på levering af Microsoft standardsoftware for næsten en halv milliard kroner.

De næste tre år skal 25 ministerier, styrelser og andre statslige institutioner ringe til it-firmaet Atea, når de skal bruge software fra Microsoft.

Det står klart, efter at Moderniseringsstyrelsen har udpeget Atea som vinder af et såkaldt miniudbud under SKI's rammeaftale 02.06.

Det gør Atea til eneleverandør, når det det store felt af statslige kunder skal bruge software fra Microsoft.

Ifølge dokumenter, som Computerworld har set, lød Ateas tilbud til Moderniseringsstyrelsen på 436,5 millioner kroner for den samlede ordreperiode.

Det er mere end fem millioner kroner billigere end nummer to i kapløbet - licensspecialisten Crayon - og mere end 20 millioner kroner billigere end nummer tre - KMD.

Ingen af de to firmaer ønsker at udtale sig om Moderniseringsstyrelsens valg af Atea som vinder af det store softwareudbud.

Hos Atea i Danmark siger direktør Morten Felding, at han ikke ønsker at oplyse tal for det aktuelle udbud, men han lægger ikke skjul på, at Atea går "benhårdt" efter at vinde it-udbud i det offentlige.

"Jeg svarer ikke på, hvilke priser vi byder ind med, hvad vi har af cost-priser, eller hvilken fortjeneste vi har på et udbud. Vores strategi er i bund og grund, at vi vil vokse det dobbelte af markedsvæksten indenfor vores tre hovedområder - hardware, software og services. Derfor er softwareaftaler som i Moderniseringsstyrelsens udbud interessante for os," siger Morten Felding.

"Vi har et ønske om at vinde, fordi vi er en volumen-forretning. Derfor gælder det om at få så meget ind som overhovedet muligt," siger han

Har du et mål for, hvor stor en del af det marked, Atea skal sidde på?

"Hvis du ser os byde, er udgangspunktet, at vi vil vinde. Det kigger vi på fra case til case," lyder det fra Morten Felding.

Tilbage står, at Atea har taget endnu en skalp i kampen om at levere Microsoft-produkter til det offentlige marked, og har dermed demonstreret sin vilje til at sætte sig på et marked, som tilsammen er på op mod to milliarder kroner.

Indenfor det sidste halve år har Atea vundet en stribe lignende udbud hos Justitsministeriet og i flere regioner. Så sent som i sidste måned vandt Atea også et udbud, som dækker mere end halvdelen af landets kommuner.

Læs også:

Atea scorer stor software-ordre efter udbuds-kludder i Region Sjælland

Atea favorit til at score endnu en kæmpe softwareordre til det offentlige

Atea snupper kæmpeopgave: Bliver eneleverandør af Microsoft-software




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere