Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

Kapitalfond: Vi er klar med flere penge til Sitecore

Interview: Kapitalfonden EQT er klar til at investere i både opkøb og fremtidig vækst i danske Sitecore, som EQT overtager aktiemajoriteten i, lyder det fra Morten Hummelmose fra EQT.

"En af de ting, vi har købt, er Sitecores dygtige ledelse."

Sådan lyder det fra chefen for kapitalfonden EQT's danske aktiviteter, Morten Hummelmose, på dagen, hvor det blev officielt, at EQT overtager aktiemajoriteten i det succesfulde danske softwareselskab.

Det kan du læse mere om her: Stor kapitalfond overtager danske Sitecore

Kontinuiteten i Sitecores ledelse er derfor en af de centrale elementer i milliardhandlen.

"Det er vigtigt for os, at stifterne af selskabet beholder en stor ejerandel. Det er en god struktur, som vi også har brugt i andre sammenhænge," siger Morten Hummelmose.

Han vil ikke fortælle, hvordan aktieposterne præcis er fordelt mellem Sitecores oprindelige stiftere og den nye storaktionær

"Det har vi ikke skrevet [i den udsendte pressemeddelelse, red], og det kommer vi heller ikke til at fortælle til dig," siger Morten Hummelmose.

Den væsentligste grund

Han lægger ikke skjul på, at Sitecores imponerende vækstrater på mellem 25 og 30 procent er den væsenligste grund til, at EQT har valgt at lægge lægger flere milliarder kroner på bordet.

"Vi har fulgt Sitecore i mange år og synes, det er spændende selskab. Det er ikke ofte, at man ser danske it-selskaber, der har en markedsposition svarende til Sitecores. Det er grunden til at vi nu har investeret ret mange penge. Fra EQT's side er vi på udkig efter markedsledere i industrier med fornuftig vækst. Der passer Sitecore utroligt godt ind," siger Morten Hummelmose.

Han åbner samtidig for, at EQT på et senere tidspunkt vil åbne yderligere for pengekassen  for at understøtte fortsat vækst i Sitecore.

"Der bliver ikke tilført kapital som led i handlen. Men hvis der bliver behov for fremover at foretage tilkøb eller tilføre kapital, så er vi parate. Det afhænger helt af hvilke muligheder, der opstår," siger Morten Hummelmose.

Læs også:

Stor kapitalfond overtager danske Sitecore

Ved at kvæles i succes: Vild vækst har ædt Sitecores overskud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere