Artikel top billede

Den nye Tesla Model 3 er udstyret med en tagkonstruktion i glas fra front til bagende.

Kunderne er ellevilde: Tesla modtager ordrer for milliarder på ny hightech-bil

Efterspørgslen efter Teslas nye bil er massiv, og ordrebeholdningen lyder nu på et stort to-cifret milliardbeløb.

Efterspørgslen på elbilsproducenten Teslas kommende bil, Tesla Model 3, ser ud til at blive massiv.

Lørdag aften skrev Teslas stifter og administrerende direktør Elon Musk på Twitter, at der allerede nu er 276.000 personer, der har betalt 1.000 dollar (10.000 kroner i Danmark) for at reservere en Model 3.

Ifølge den amerikanske avis Wall Street Journal svarer det til en samlet ordrebeholdning på 11,6 milliarder dollar eller knap 75 milliarder danske kroner.

Til sammenligning har Tesla, siden virksomheden i 2007 sendte sin første bil på gaden, blot produceret 115.000 biler.

Den nye Model 3 blev afsløret for offentligheden ved en stor præsentation i Los Angeles i sidste uge.

Præsentationen af den nye Tesla har længe været imødeset med stor forventning, fordi Model 3 er udset til at være realiseringen af Tesla-stifteren Elon Musks drøm om at producere en elbil, der på pris, design og ydeevne er konkurrencedygtig med benzin og disel-biler i mellemklassen.

Den nye Tesla får en startpris på 35.000 dollar i USA. Det er knap halv pris sammenlignet med startprisen på Teslas billigste bil i dag, Model S. Model 3's danske pris med afgifter kendes endnu ikke. 

Den nye lavere startpris betyder, at Teslas elbiler nu ikke længere blot bliver et legetøj for de rige, men også vil blive tilgængelig for dele af middelklassen.

Fra 0 - 100 på 6 sekunder

Den billigste udgave af bilen får en rækkevidde på 315 kilometer og kan accelerere fra 0-100 på seks sekunder.

Elon Musk har lovet, at der også vil blive produceret en mere potent udgave af Model 3, der både får større rækkevidde og hurtigere accelerationer. 

Derudover kommer den nye bil også med Tesla selvkørende teknologi, som vi tidligere har testet her på Computerworld.

Den massive efterspørgsel efter den nye Model 3 er tilsyneladende kommet bag på Elon Musk selv, der allerede i fredags, da de første forudbestillinger begyndte at vælte ind, udsendte et tweet, hvor han skrev: "Nu kommer vi uden tvivl til at skulle gentænkte vores produktionsplanlægning." 

Opgraderede produktionsfaciliteter

Tesla har dog allerede øget produktionskapacitet på sine fabrikker ganske kraftigt.

Eksempelvis er Tesla allerede i gang med at etablere en kæmpe batterifabrik, den såkaldte Gigafactory, i den amerikanske stat Nevada, hvor batterierne til den nye Model 3 bliver produceret. 

Læs også: Video: Tag med på flyvetur over Teslas gigantiske batterifabrik

Samtidig har Tesla investeret i at opgradere produktionsfaciliteterne i virksomhedens fabrik i byen Fremont syd for San Francisco i Californien.

Ifølge det amerikanske medie Bloomberg har Tesla op til afsløringen af Model 3 opgraderet sine produktionsfaciliteter i Fremont for knap 10 milliarder kroner. 

For at forudbestille en Tesla Model 3 skal du lægge et depositum på 10.000 kroner, men frem til at bilen går i produktion, kan du frit vælge at annullere bestillingen og få dit depositum refunderet. 

Læs også: 

Her er Teslas nye bil: Sådan bliver den nye 'billigmodel' Model 3

Nu kan Tesla S køre selv med Autosteer: Vi har været på tur i den (næsten) selvkørende bil 

Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere