Artikel top billede

Her er listen: Disse danske bredbåndsselskaber giver dig den bedste Netflix-streaming

Ny opgørelse fra streaminggiganten Netflix rangerer de danske bredbåndselskaber efter den leverede bitrate, når man streamer Netflix-indhold.

En bredbåndsforbindelse kan bruges til mange forskellige ting, men i disse år er det ikke mindst streamingtjenesten Netflix, der suger data hos de danske internetbrugere.

Netflix er verdens største streamingtjeneste med 75 millioner brugere i 190 lande, og det er da også den suverænt mest anvendte streamingtjeneste her i Danmark.

Derfor heller ikke helt ligegyldigt, hvordan Netflix-oplevelsen er selskab for selskab.

Én ting er nemlig, hvilken bredbåndshastighed man har købt sig adgang til som abonnent - noget andet er, hvordan den leverede hastighed er i forhold til helt specifikke tjenester. 

Rangerer bredbåndsselskaberne

Det kaster Netflix lys over med en ny version af "Netflix ISP Speed Index", der viser, hvordan Netflix-streaming-hastigheden var hos en række danske bredbåndsselskaber i februar måned.

Netflix forklarer om sit ISP Speed Index, at det er en opgørelse over den gennemsnitlige prime time bitrate for indhold streamet til Netflix-brugere i den aktuelle måned.

Den gennemsnitlige bitrate, altså megabits per sekund (Mbps), indkluderer alle typer af devices.

Her er listen

Netflix ISP Speed Index for februar ser således ud:

1: YouSee (4.13 Mbps)
2: Waoo - Bredbånd Nord (4.09 Mbps)
3: Trefor (4.07 Mbps)
4: Waoo - Fibia (4.05 Mbps)
5: Stofa Bredbånd (4.02 Mbps)
6: Waoo - Energimidt (3.99 Mbps)
7: Stofa - SE FiberBredbånd (3.93 Mbps)
8: Dansk Kabel TV (3.91 Mbps)
9: Fullrate (3.72 Mbps)
10: Telenor (3.60 Mbps)
11: TeliaNet (3.59 Mbps)
12: TDC (3.54)

Det er interessant, at YouSee - der kører via kabelnettet - altså ligger øverst på Netflix-listen og foran en række fiberselskaber.

Til gengæld er det også TDC, der ligger helt i bunden af listen med sine DSL- og fiber-bredbåndsforbindelser.

Danmark er nummer seks i verden

Da vi skrev om samme opgørelse fra juli sidste år, var det ifølge Netflix Waoo (Trefor), Stofa Bredbånd og Waoo (Seas-NVE), der toppede listen, mens TDC (inklusiv YouSee) lå på en ottendeplads.

Ifølge Netflix kunne de danske bredbåndsselskaber i februar præstere en gennemsnitlig Netflix-streaming-oplevelse på 3.79 Mbps.

Det rækker til en sjetteplads på globalt plan, hvor Holland klarer sig bedst med en gennemsnitlig hastighed på 4.04 Mbps i februar.

Du kan selv nærstudere det seneste Netflix ISP Speed Index her.

Computerworld har iøvrigt netop været på besøg hos Netflix i Californien. Læs den historie her.

Læs også:

100 Mbit-bredbånd i Danmark femdoblet på et enkelt år - men der er et men...

Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark

Bredbåndshastighed er slet ikke alt: Derfor er latency og stabilitet afgørende

Bredbånds-hastigheder: Så hurtigt skal dit bredbånd være, før det er hurtigt nok




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere