Artikel top billede

Tidligere topdesigner hos Tesla skifter til Apple: Er der en Apple-bil på vej?

Apple headhunter tidligere designchef for Tesla. Rygte om ny Apple-bil tager til.

Apple har hentet en topchef fra Tesla, der muligvis er udset til posten, som ny chef for det bilprojekt, som Apple menes at arbejde på.

Ifølge det amerikanske elbils-medie Electrek og Apple-mediet 9to5mac har Chris Porritt, der tidligere havde titlen vice president of vehicle engineering hos Tesla, nu fået et job hos Apple.

Fortid hos Tesla og Aston Martin

Hos Tesla har Chris Porritt været med til at udvikle bilerne Model S, Model X samt den nye Model 3, der blev præsenteret for få uger siden.

Chris Porritt har desuden en fortid hos den britiske sportsvognsproducent Aston Martin, hvor han indtil 2013 var chefingeniør.

Hos Aston Martin har han ifølge erhvervsmediet Business Insider blandt andet været med til at designe Aston Martins superbil One-77 samt stået i spidsen for det team, der udviklede designperlen Aston Martin DB9 og Aston Martin Vantage, der i øvrigt begge er designet af danske Henrik Fisker. 

Kan tage over efter Apple-veteran

Tidligere på året blev det meddelt, at Apple mistede chefen for sit bilprojekt

Det skete da den mange årige Apple-medarbejder Steve Zadesky, der ifølge flere medier stod i spidsen for Apples bilindsats, valgte at forlade Apple.

Ifølge Electrek og 9toMac er det sandsynligt, at Chris Porritt er udset til at overtage Zadeskys rolle.

Læs også: Apple mister chef for vigtigt bil-projekt - bilprojekt løbet ind i problemer

Omgæret med stor mystk

Apples bilprojekt, der er i følge flere medier går under navnet 'Project Titan', er omgæret med stor mystik, og Apple har endnu ikke bekræftet, at virksomheden rent faktisk er i gang med at udvikle en bil.

Meget tyder dog på, at Apple arbejder på højt med at udvikle bilen i et kompleks i Silicon Valley-byen Sunnyvale, hvor naboerne ifølge lokale medier har klaget til bystyret over natlig støj fra kompekset.

Tidligere i denne uge kunne det tyske dagblad Frankfurter Allgemeine desuden rapportere, at Apple driver et hemmeligt laboratorium i centrum af Berlin, hvor 15 til 20 medarbejder med ingeniør-, software-, hardware- og salgs-baggrund arbejder på bilprojektet.

Skal Apple-bil produceres i Østrig?

Den tyske avis mener desuden at vide, at Apple planlægger at producere bilen i den østrigske hovedstad, Wien.

Ifølge Frankfurter Allgemeine er det den internationale industrigigant Magna, der i forvejen er storleverandør af dele til til bilindustrien, som er udset til at stå produktionen.

Flere medier har tidligere rapporteret, at bilen ifølge Apples målsætninger skal være færdigudviklet i 2019.

Læs også:
Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia

Apple og Tesla i hård kamp: Er Apple på vej med en iCar?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere