Artikel top billede

Vigtig opdatering fra Google: Nu kan du køre Exchange i Gmail-appen på Android

Gmail-appen i Android får nu understøttelse af Microsofts Exchange-teknologi, som mange virksomheder anvender.

Her en uges tid efter, at EU valgte at åbne en omfattende sag mod Google på grund af den tætte kobling mellem Android og Googles egne apps, er Google klar med en opsigtsvækkende understøttelse af en af ærkerivalen Microsofts kerneteknologier.

Det bliver nemlig nu muligt at anvende Exchange fra Microsoft i Gmail-appen i Android.

Det meddeler Google i en kort meddelelse.

"Android Gmail-appen får en opdatering for at kunne underrstøtte brugere, der anvender flere mails eller kalendere med Microsoft Exchange."

"Nu kan du, uanset om du er på Google Apps eller Exchange, benytte Gmail-appen på en hvilken som helst Android-enhed til at sende og modtage mail," skriver Google.

Det ser ud til, at app-opdateringen allerede er klar i Googles Play-butik, for her lyder det nu under beskrivelsen af Gmail-appen:

"Understøttelse af flere konti - brug både Gmail-adresser og adresser fra andre udbydere (Outlook.com, Yahoo Mail eller andre IMAP/POP-konti) direkte i appen."

Mange muligheder på Android for virksomheder

Exchange-understøttelsen er et interessant træk fra Google, fordi det alt andet lige er med til at gøre Android-telefoner og -tablets mere attraktive for virksomhedsbrugerne, der typisk anvender Microsofts Exchange-teknologi til mail, kalender og kontakter.

Virksomhederne kan naturligvis fortsat vælge at anvende andre apps til Exchange på Android-produkterne, men nu er understøttelsen altså indbygget i direkte i Gmail-appen, hvilket også gør det lettere for brugerne, hvis de både anvender Gmail privat og Exchange på jobbet.

Det er efterhånden en del år siden, at Apple begyndte at understøtte Exchange i den almindelige mail-app på iPhone og iPad.

Samtidig har Microsoft især i de senere år satset massivt på at levere gode Outlook-apps til både Android og iPhone.

Læs også:

Alle advarede om kritiske Stagefright-sårbarheder i Android: Her afsløres antallet af reelle ofre

EU åbner stor Android-sag mod Google




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere