Artikel top billede

Mac-salget styrtdykker for Apple - største nedtur i årevis

Ikke nok med at iPhone-salget falder voldsomt for Apple: Også salget af Mac-computere styrtdykker. Det er der særlige grund til.

Mac-salget falder med 12 procent for Apple, der også har problemer med tablet- og smartphones-salget.

Apple solgte i årets første kvartal fire millioner Mac-computere verden over.

Det er væsentligt færre end i det tilsvarende kvartal i fjor og andet kvartal i træk, hvor Apple sælger færre Mac-computere end de tilsvarende kvartaler et år tidligere.

Samlet set er salget faldet med 12 procent i forhold til første kvartal i fjor.

Ganske vist krymper hele computer-markedet i disse år, men Apples nedgang er større end nedgangen i det samlede marked.

Apple har ellers været kendt for at være relativt uberørt af nedgangen i pc-markedet, hvor selskabet generelt har været i stand til at holde salgstallene pænt i vejret.

Også Apples omsætning på Mac-computerne i kvartalet er faldet. Den landede på 5,1 milliarder dollar, hvilket er ni procent lavere end i samme periode i fjor.

Nedgangen er den næststørste for Apple siden 2007, hvor selskabet lancerede iPhonen og kickstartede sit vilde succes-ridt.

Det hidtil største fald i salget af Mac-computere fandt sted i 2012, hvor Mac-salget i det sidste kvartal faldt med 22 procent.

Apples direktion fastholder, at der trods den markante nedgang ikke er grund til panik.

Den erkender dog, at det har været 'et udfordrende kvartal' for 'hele industrien.'

"Vi tror fortsat på vores Mac-forretning og vores evne til at fortsætte med at innovere og tage markedsandele," lyder det fra topchef Tim Cook.

Apple oplever for tiden markant nedgang i salget af selskabets allervigtigste produkt, nemlig iPhonen.

Det kan du læse mere om her: Nedtur for Apple: Salg af iPhone falder for første gang siden 2007

Når det gælder salget af Mac-computere, vurderer analytikere imidlertid over for Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at der ingen tegn er på, at forbrugerne er færd med helt at droppe Mac og skifte til eksempelvis Windows.

Tilbagegangen skyldes snarere, at brugerne beholder deres gamle Mac-computere i længere tid - blandt andet fordi computerne holder i længere tid.

Det gælder eksempelvis SSD-enhederne, der er meget mere holdbare end de tidligere snurrende harddiske, der i kraft af deres bevægelige dele bliver slidt langt hurtigere end SSD-diskene.

Analytiker Ezra Gottheil fra Technology Business Research siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at brugerne generelt er meget glade for deres dyre Mac-computere.

Det har den bagside, at nye produkter skal være rigtigt gode, hvis de skal investere i dem og droppe deres gamle maskiner.

Her har Apple skudt sig selv i skoene, mener han, ved at forsømme at levere store teknologiske spring med nye udgaver - eksempelvis ved at indføre touch-skærme eller lignende på nye Mac-modeller.

I stedet har Apple forvirret kunderne med overlappende modeller. Her peger han især på MacBook og MacBook Air.

Læs også: Derfor har iPhone-salget ramt muren - og sådan kommer Apple tilbage på vækstsporet




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere