Artikel top billede

Illu: Nets.

NemID dropper to cifre i adgangskoden

Nets, banker og Digitaliseringsstyrelsen har besluttet at droppe to cifre i adgangskoden, så du hurtigere kan logge på via mobilen.

Fra sommerens begyndelse kan du vælge en ny og mere enkel NemID-adgangskode på fire tal i stedet for den nuværende adgangskode, hvor du skal bruge en kombination af mindst seks tal og bogstaver.

Det vil gavne især dig, der bruger netbanken på mobilen.

Sikkerheden i NemID er på samme niveau, hvis du vælger at skifte til en fire-cifret adgangskode.

Der skal fortsat anvendes nøglekort, når du logger på hos offentlige myndigheder og i forbindelse med pengeoverførsler, oplyser Nets.

Nets også kalder beslutningen for en naturlig udvikling foretaget i samspil med banker og Digitaliseringsstyrelsen.

Det skal være nemmere at taste sig adgang via mobilen, lyder forklaringen.

"Det er vigtigt for os, at brugervenligheden i NemID følger med, når danskerne mere og mere går over til at bruge smartphonen frem for computeren. Derfor har Nets udviklet en enklere løsning, som brugeren selv kan tilvælge. Den nye, enkle adgangskode på fire tal skal stadig bruges sammen med nøglekortet og giver samme gode sikkerhed som i dag", lyder det i en pressemeddelelse fra Niels Gotfredsen, der er senior vice president og ansvarlig for NemID i Nets.

Det lavere antal cifre giver langt færre kombinationsmuligheder. Bliver sikkerheden ikke dårligere?

"Nej, det gør den ikke. Vi vurderer, at sikkerhedsniveauet forbliver det samme. Du skal også stadig anvende to-faktorsikkerheden, så der sker ingen forringelse. Problemerne stammer i dag fra eksempelvis phishing-angreb og ikke fra problemer med adgangskoden," fortæller Ulrik Marschall, presserådgiver i Nets, til Computerworld.

Stadig nøglekort

Fra slutningen af juni kan du altså skifte til den kortere adgangskode på nemid.nu via selvbetjening.

Her vælger du selv de fire tal, og så gælder den nye kode alle steder, du bruger NemID. På samme måde kan du også altid vælge at skifte tilbage til en adgangskode på minimum seks tegn.

"Vi har dog fjernet nogle muligheder som eksempelvis 0000," fortæller Ulrik Marschall.

Vælger du den nye, enkle kode, gælder den alle steder, som benytter NemID.

I løbet af efteråret 2016 vil nogle banker desuden spørge deres NemID-brugere, om de ønsker at skifte til den nye adgangskode på fire tal, eller om de foretrækker at beholde deres gamle adgangskode.

Dette sker, når de logger på deres netbank. Hvis brugeren ønsker den enkle kode, vælges den med det samme og gælder fremover alle steder.

Nøglekortet slipper du dog ikke for.

Læs mere på Nets webside.

Læs også:
Nets er ude i et sandt stormvejr af phishing-mail, fup-sms'er og snydeopkald




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere