Artikel top billede

(Foto: Kim Stensdal)

Mark Zuckerberg: Kunstig intelligens overstiger menneskelige sanser inden for 10 år

Facebook-boss Mark Zuckerberg anser det for meget muligt, at maskinerne inden for et årti kan sanse og bruge sproget bedre end mennesker. Hans egen chef for kunstig intelligens skriver dog på Facebook, at vi ikke bør være så optimistiske.

Kunstigt intelligente maskiner er et de hotteste emner inden for it-industrien i disse år, hvor alle selskaber leder efter digitale arbejdsheste til at trække de tunge læs.

Verdens største sociale medie Facebook er ingen undtagelse, og selskabet har i den seneste tid arbejdet heftigt på at udvikle kunstig intelligens til det sociale medies Messenger-chatfunktion.

Det kan du læse mere om her: Mød Facebooks kunstige intelligens: Sådan skal "M" hjælpe dig

I denne uge har Facebook-stifter og direktør Mark Zuckerberg så givet sit syn på, hvordan og hvor hurtigt den kunstige intelligens kan komme os homo sapiens til undsætning.

"Den største ting, som vi fokuserer på med kunstig intelligens, er at bygge services, som har bedre perception end mennesker," indledte Mark Zuckerberg sin vision om kunstig intelligens med ifølge netmediet The Verge.

"Jeg tror, det er muligt, at vi inden at vi inden for fem til ti år vil have computersystemer, der er bedre end mennesker til opfatte basale menneskelige sanser som at se, høre og brugen af vores sprog," fortsætter Mark Zuckerberg.

Han uddyber dog ikke, hvordan maskinerne skal sanse, da maskinerne i dag ofte er pakket sammen i firkantede kasser, som vi kalder computere.

Google storsatser også

Samtidig understreger mr. Facebook, at computere ikke nødvendigvis vil tænke bedre end mennesker, men at maskinerne kan lære at få ovedraget jobs i kundeservice-afdelingen og som personlige assistenter.

Også Google har for nyligt udtalt, at selskabet storsatser på kunstig intelligens i de kommende år.

Det kan du læse mere om her: Googles søgemaskine skal kunne tænke selv - ekspert i AI ny topchef for søgeforretningen

Hos Google har især teknolog-profeten Ray Kurzweil med en række udsagn om, at kunstig intelligens når det generelle menneskelige niveau inden for 15 år, løftet et øjenbryn eller 10.

Facebook ser dog ikke så radikalt på udviklingen, da der hos det sociale medie er en række erkendelser af, at når vi ikke engang ved, hvordan mennesket tænker, kan det blive svært at efterligne disse ukendte processer med maskinkraft.

Kager med glasur og kirsebær

Chef for udviklingen af de kunstige intelligens hos Facebook, Yann LeCun, forklarer det således på sin profil hos det sociale medie:

"De fleste menneskers og dyrs læring foregår uden opsyn. Og hvis intelligens er en kage, så kunne læring uden opsyn være selve kagen, mens læring med opsyn kunne være glasuren og forstærket læring vil være kirsebærret på toppen. Vi ved, hvordan vi skal lave glasuren og kirsebærret, men vi ved ikke, hvordan vi skal bygge selve kagen.

Yann LeCun understreger på sin Facebook-profil, at menneskeheden skal have løst udfordringen med, hvordan læring uden opsyn fungerer, før vi overhovedet skal tænke på at få bygget reel kunstig intelligens.

"Og denne udfordring er bare én forhindring, som vi kender til. Hvad med alle de udfordringer, som vi ikke kender til?" runder han sin Facebook-opdatering af med.

Læs også: 
"De fleste har jo tre-fire milliarder linjer kunstig intelligens-kode i lommen"

Guru: Maskiner er snart klogere end mennesker




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere