Artikel top billede

Når CIO'en selv skal stå skoleret: Her er it-chefens egen chef

Mens CIO'erne selv har et omfattende ansvar i moderne virksomheder, rapporterer de også selv til en chef. Se det typiske setup her.

Flere og flere CIO'er får virksomhedens CEO - den administrerende direktør - som sin egen chef.

Det skriver vores kolleger på det britiske CIO-medie, der har spurgt 100 CIO'er, hvem de refererer til.

56 procent af CIO'erne svarer, at de rapporterer direkte til CEO'en.

25 procent har CFO'en som chef, 10 procent rapporterer til COO'en og ni procent har andre chefer.

De 56 procent af CIO'erne, der altså banker på CEO'ens dør ganske ofte, er en stigning på syv procentpoint i forhold til 2015.

Samtidig er der sket en stigning fra 37 til 43 procent, når det kommer til, hvor mange CIO'er, der sidder med i direktionen i virksomheden.

Flere direktører går op i digitalisering

Computerworld skriver ofte om den nye CIO-rollen og om CIO'erne, der er under pres i mange virksomheder i dag.

Mens der står mere it og digitalisering på programmet i de fleste virksomheder, er det ikke givet, at det det kun er CIO'en, der har digitale visioner og det digitale ansvar.

Virksomhedens CEO, CFO, CDO, CMO og alle andre typer af ledere har nemlig også en digital aktie i år 2016.

Læs også: It-chefen er under pres - formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

Set i det lys er det heller ikke helt uvæsentligt, hvordan CIO'ens/it-chefens egen funktion er placeret i virksomheden og dermed hvilken chef, som it-chefen selv refererer til.

Sådan ser det ud i Danmark

Vi kårer om to måneder Årets CIO i Danmark sammen med IDC og Dansk IT.

I forbindelse med indstillingerne til titlen er de nominerede blevet spurgt, hvem de rapporterer til? 

Her svarer tre af fem nominerede, at det er CFO'en, mens en rapporterer til CEO'en og en til CDO'en (digital direktør).

Læs også: Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

For et halvt års tid siden bragte vi et længere interview om fremtidens CIO med Peter Søndergaard, der er senior vice president og står i spidsen for Gartner Research på globalt plan.

Her spurgte vi blandt andet, hvad man især skal fokusere på, hvis man vil bevare og styrke sin CIO-position i fremtiden?

"At forstå hvad det er for en virksomhed og en forretningsmodel, man arbejder med, og at være ekstremt god til at kommunikere - til det, vi kalder storytelling: At fortælle historier og at linke det til forretningen."

"Og så selvfølgelig til at inspirere sin egen organisation," sagde Peter Søndergaard i interviewet, som du kan læse her.

Læs også:

Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

It-chefen er under pres - formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere