Artikel top billede

Tele-direktør om dansk kunde: "Han skulle aldrig have været behandlet på den måde. Det vil vi gerne undskylde for"

Nytiltrådt direktør for teleselskabet Firstcom beklager mange gange over for den danske it-konsulent Bülent Erdogan, der fik en regning fra Firstcom på 30.542 kroner. ""Sådan behandler man bare ikke en kunde. Det er helt simpelt," siger direktøren, der nu har lukket sagen.

Direktøren for teleselskabet Firstcom, Jean-Pierre Vandromme, siger undskyld til den danske konsulent Bülent Erdogan, der i august i fjor fik en regning på 30.452 kroner for at have streamet video på en ferie.

Det kan du læse mere om her:  Streamede film på sin smartphone i Danmark - og fik regning på 30.542 kroner

Hos Firstcom er der siden begyndelsen på sagen blevet skiftet ud på direktørposten efter et skift i ejerkredsen i efteråret 2015.

Det kan du læse mere om her: Fusion i telebranchen: Telefirmaer går sammen for at udfordre mægtige TDC

I dag sidder Jean-Pierre Vandromme med 40 års erfaring fra den europæiske telebranche altså i direktørstolen.

Han indleder med at fortælle, at behandlingen af Bülent Erdogan minder ham om det, han for mange år siden har set hos monopolitiske eller statslige teleselskaber.

"Sådan behandler man bare ikke en kunde. Det er helt simpelt," forklarer Jean-Pierre Vandromme til Computerworld.

Firstcom besluttede i sidste uge at droppe sagen helt.

Det kan du læse mere om her: Teleselskab sendte Erdogan regning på 30.000 kroner - nu dropper selskabet helt sagen.

Firstcom-direktøren bedyrer, at sagen skulle have været håndteret ved at indlede en dialog med kunden, interne undersøgelser omkring forbruget og teleselskabets egne omkostninger - og så skulle de to parter have fundet frem til en aftale al mindelighed.

"Den forståelse skal enhver spiller på telemarkedet nå frem til," siger Jean-Pierre Vandromme, som fortæller, at han personligt blev sat ind i sagen i marts.

Kort herefter bebudede Jean-Pierre Vandromme, at sagen skulle lukkes, hvilket den så er blevet nu med retsmøder i april, som altså ikke medførte nogen resultater.

En uforbeholden undskyldning

Den relativt nye Firstcom-direktør forklarer til Computerworld, at han ikke kender noget til retsmøder i april, hvor Bülent Erdogan har villet understrege og fastholde, at han ikke aktivt har fravalgt speeddrop.

"Ifølge vores systemer har den pågældende kunde fravalgt speeddrop, men det kan jeg ikke bevise," siger Jean-Pierre Vandromme.

Han er dog ikke sen til at stikke hånden frem til forsoning.

"Jeg vil gerne sige til vores tidligere kunde, at han aldrig skulle have været behandlet på den måde. Det vil vi gerne undskylde for. Og så er det mit håb, at han en dag vil være kunde hos os igen, så vi kan bevise, at vi nu er et forandret selskab," runder Jean-Pierre Vandromme af.

Bülent Erdogan tager imod den udstrakte hånd fra Firstcom, selvom det sker med visse forbehold.

"Selvfølgelig tager jeg imod undskyldningen, og jeg synes helt ærligt, at det er god stil. Men jeg vender ikke tilbage til en fuser," siger e-handelskonsulenten til Computerworld.

Læs Bülent Erdogans forklaring her: Teleselskab sendte Erdogan regning på 30.000 kroner - nu dropper selskabet helt sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere