Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

44 år gammelt it-system lukker og slukker i Region Syddanmark

Efter 44 års tro tjeneste er et patient-system på Fyn blevet sendt til de evige servermarker. Læs her, hvordan systemet har overlevet så længe.

Efter 44 års konstant drift må it-systemet F-PAS siges at have udtjent sin pligt som patient-administrativt systemt på Fyn. 

Og nu bliver F-PAS-systemet så endeligt skrottet på sygehusene på Fyn, efter det bedagede system undervejs i sine mange leveår tilsluttet en stikkontakt har klaret sig uden om amtssammenlægninger, pc'er i folks hjem, internettet udbredelse og mobiltelefoner med og uden antenne. 

Chefkonsulent Nicolai Arvedsen fra Regional IT i Region Syddanmark fortæller til Computerworld, at F-PAS i november 2015 lukkede ned det sidste sted på Odense Universitetshospital (OUH) i Fyns hovedstad og i Svendborg.

Langsomt udfaset

Indtil i dag har it-folk fra regionen så arbejdet med at få flyttet aktuelle patientdata over i et nyt system - COSMIC - mens historiske patientdata bliver arkiveret i det gamle system, som dog ikke længere er i drift.

Opgaven med at sikre data er endelig slut, og det samme er F-PAS, efter regionsrådet i 2010 besluttede sig for, at samtlige sygehuse i Region Syddanmark skulle anvende det samme patientadministrative system.

Et efter et er de gamle administrationssystemer blevet udfaset i Region Syddanmarks fire tidligere amter, og nu var tiden så kommet til F-PAS.

"F-PAS har været det mest stabile af de gamle legacy-systemer, så derfor er det også det sidste, der nu bliver lukket ned og erstattet af COSMIC' patientadministrationssystem i regionen," forklarer Nicolai Arvedsen.

Et sejlivet system

It-chefkonsulenten fra Region Syddanmark var ikke selv født, da F-PAS dukkede op som et af de allerførste it-systemer på danske sygehuse i 1972.

System-debuten fandt sted på det daværende OUH, som dengang gik under navnet "Odense Amts og Bys Sygehus".

Systemet F-PAS blev i sin tid bygget til at kunne holde styr på patienternes navne, adresse, CPR-numre. Derudover fungerede det også som internt faktureringssystem, hvor sygehuspersonalet eksempelvis kunne tilføje en kode for røntgen i systemet, som så senere blev afregnet med amt og region.

Alt dette og mere til indeholder det nye COSMIC patientadministreringssystem også, forklarer Nicolai Arvedsen.

"Kapaciteten var simpelthen nået for systemet, som ikke kunne skaleres til at dække hele regionens behov for patientadministration," siger han.

Bedre og billigere

I 2013 blev det nye og nuværende COSMIC patientadministrative system taget i brug på Sygehus Lillebælt, hvorefter det også blev rullet ud på Region Syddanmarks øvrige sygehuse og altså senest OUH i Odense på bekostning af F-PAS.

"I 1980'erne og i 1990'erne var der ikke noget bedre og billigere end F-PAS, men nu har vi jo med det nye system også fået en række nye funktionaliteter, som i høj grad hjælper de ansatte på sygehusene," forklarer Nicolai Arvedsen.

I dagens it-landskab er der således kommet både mere effektive og billigere sygehussystemer til.

Overgangen til det nyere COSMIC-system - som også findes i en version til elektroniske patientjournaler (EPJ) - betyder i 2016-kroner, at der kan spares op mod to millioner kroner om året ved ikke længere at holde liv i F-PAS.

Læs også: 
Sådan reagerer it-giganterne på statens opgør med legacy-kontrakterne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere