Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kritik: Danmarks nye it-strategi for blød - og den mangler klare mål

Flere erhvervsorganisationer kritiserer den offentlige it-plan mod 2020 for at være for lovlig blød i sværen.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi frem mod 2020 høster roser fra flere erhvervsorganisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv og IT-Branchen.

Roserne er kastet, fordi staten, kommunerne og regionerne i fællesskab arbejder tæt sammen om at løfte både serviceniveau og væksten ved markant øget fokus på smart digitalisering fra en smidigere offentlig sektor foran skærmen til mere robust infrastruktur bag firewall'en.

Tornene på roserne er dog også ganske mærkbare.

For strategien giver ikke meget næring til regnearket.

Erhvervsorganisationerne efterlyser klare, konkrete målsætninger i den store it-plan fra det offentlige, som hvert år investerer milliardvis af kroner i it-grej.

Læs også: Her er hele Danmarks it-plan frem mod 2020: Disse ni områder skal der satses på

Uden mål mister vi momentum

Eksempelvis efterlyser direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad, at man konkurrenceudsætter flere opgaver og tør stræbe højere - underforstået opstiller klare mål for flere offentlige udbud, som vi skal nå inden for de næste fire år.

"Det er en forudsætning for, at Danmark virkelig kan blive et digitalt fyrtårn og et konkurrencedygtigt samfund," fortæller Karsten Dybvad i en udtalelse ovenpå strategilanceringen.

IT-Branchens direktør, Birgitte Hass, udtaler i en pressemeddelelse, at den offentlige sektor skal have mod til at sætte mål.

Ellers ender vi med at falde bagud i det globale kapløb, hedder det på trods af, at Danmarks offentlige sektor lige i dag ligger i it-førerfeltet.

Hos Dansk Erhverv er tonen den samme:

"Vi havde gerne set, at ambitionsniveauet for offentlige digitale velfærdsløsninger havde været endnu større," siger Jens Klarskov, direktør hos Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere