Artikel top billede

Ny Windows 10-opdatering ændrer på kravene til din hardware

For første gang i syv år bliver minimumskravene til din maskine sat i vejret. Kravet er dog til at overkomme for de fleste. Læs mere her.

Når Microsoft til sommer lancerer Anniversary Update, der er en stor opdateringspakke til Windows, bliver systemkravene til din maskine også banket i vejret.

Og det er ikke hverdagskost.

Microsoft har faktisk ikke sat sine systemkrav for Windows op siden 2009, men nu er dagen altså kommet sammen med Windows 10 Anniversary Update.

Du kan læse mere om indholdet i opdateringspakken her: Stor "Redstone"-opdatering til Windows klar til sommer: Her er nyhederne

Den største forandring i kravene er i forhold til hukommelsen i din maskine.

Kravet til Windows i 32-bit-versionen øges således fra en til to gigabyte ram. Det skriver websiden Winbata.

Det er naturligvis hovedparten af de moderne maskiner, der kan leve op til dette krav, men det stadig en ny vej for Redmond-farbrikken efter syv år uden øgede systemkrav.

Ligeledes kræver opdateringen mindst 16 gigabyte intern lagerplads for 32-bitversionen og 20 gigabyte for 64-bitversionen, før den kan afvikles.

Ingen mobil uden auto-flash

Hvis du er ejer af en Windows 10-mobil, skal den være forsynet med auto-flash-funktion for at køre opdateringen.

De mindste og største skærmstørrelser bliver også justeret.

Windows 10 Mobile kan klare skærme på op til ni tommer i stedet for otte, mens desktopversionerne af operativsystemet vil understøtte syv-tommer skærme i stedet for otte.

Microsoft forsøger ligeledes at højne sikkerheden gennem et krav om at alle nye Windows 10-maskiner, som sælges fra og med den 28. juli 2016, skal være forsynet med sikkerhedsprotokollen TPM (Trusted Platform Module) 2.0.

Du kan se en oversigt over alle hardware-krav her.

Læs også:

Stor "Redstone"-opdatering til Windows klar til sommer: Her er nyhederne

Første store opdatering til Windows 10 ruller ud i dag: Det kan du forvente




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere