Artikel top billede

Storaktionær i Topsil sælger ud: Nu er der kun to storaktionærer tilbage i Topsil (og den ene er utilfreds)

Kredsen af storaktionærer i halvleder-producenten Topsil skrumper ind til to. Den ene er utilfreds med købsaftalen med Global Wafers, og den anden er næstformand for bestyrelsen, der forhandlede aftalen på plads.

Storaktionærerne i Topsil kan se frem til at være storaktionærer i et polsk ejendomsselskab i stedet for en førende halvleder-producent.

Det ligger fast, efter Topsil har besluttet sig for at sælge hele silicium-forretningen, hvilket du kan læse mere om her: Danske Topsil sælger hele it-forretningen for 320 millioner: Fortsætter som ejendomsselskab

Det er mere end storaktionæren Advice Invest vil være med til. Derfor sælger firmaet nu ud af sine aktier i Topsil.

"Vi investerede i sin tid i Topsil, fordi det var en spændende virksomhed med et stærkt produkt. Nu kan vi se frem til at være medejer af at ejendomsselskab i Polen. Det er ikke så spændende," lyder det fra Lars Fetterlien, managing partner og chefporteføljemanager i Advice Capital, firmaet bag Advice Invest.

Det betyder at kredsen af storaktionærer -som er aktionærer med mere end fem procent af aktierne - er reduceret til bestyrelsens næstformand, Eivind Dam Jensen  og investeringsselskabet Smallcap Danmark.

Bestyrelsen i halvleder-producenten Topsil meldte allerede i sidste uge ud, at den vil anbefale aktionærerne at stemme for en salgsaftale, som vil betyde firmaets opløsning.

Hvis salget går igennem, køber halvleder-producenten Global Wafers hele Topsils siliciums-produktionsapparat for 320 millioner kroner, og Topsil vil sidde tilbage som et ejendomsselskab, der skal afvikle sig selv, når det har solgt sine ejendomme i Polen.

Det kan du læse mere om her: Topsils bestyrelsesformand: Dybest set er vi ved at lukke

Spiller med lukkede kort

Lars Fetterlein vil ikke afsløre, hvor stor en del af Advice Invests aktier i Topsil, der nu ryger ud på markedet.

Men han understreger, at der selvfølgelig kan være penge at hente, hvis man har tillid til den salgspris, som aktionærerne er stillet i vente fra Global Wafers.

"Hvis man tror på værdierne i den seneste opgørelse, er der gevinst for den, der ønsker at vente."

Men intet tyder på, at Lars Fetterlein selv har den tillid.

Han vil i hvert fald ikke ud med, om Advice Invest har planer om at beholde en rest af dets aktier i Topsil helt frem til salget til Global Wafers.

Den lukkethed er han ikke alene om.

Investeringsselskabet Smallcap Danmark, der også er blandt storaktionærerne i Topsil, holder tand for tunge, da vi spørger, om selskabet vil sælge ud af aktiebeholdningen.

"I sådan et spil som det her skal man holde sine kort tæt til kroppen. Jeg har jo investorer at tænke på, " lyder svaret fra direktør Christian Reinholdt.

Christian Reinholdt  er dog bestemt ikke imponeret over udsigten til en salgspris på 320 millioner.

"Prisen er ikke af en størrelse, som vælter mig omkuld. Det er ikke et tilbud, som får mig til at sige: Den er vi med på," lød direktørens vurdering, da Computerworld talte med ham umiddelbart efter salgsplanerne blev offentliggjort.

Christian Reinholdt var da også blandt de aktionærer, der stemte for et forslag om at undersøge mulighederne for et salg af Topslil allerede ved generalforsamlingen i 2015.

Et forslag som bestyrelsen dengang gik imod, og som da heller ikke blev vedtaget.

Undgår beskatning

Ud over den manglende spænding på det polske ejendomsmarked, er der én yderligere grund til  Advice Invest sælger ud af sine aktier nu frem for at hæve pengene ved kasse et, hvis salget til Global Wafers bliver vedtaget.

"Hvis vi modtager pengene som udbytte, skal vi betale fem procent i udbytteskat. Det skal vi ikke, når vi sælger på denne måde."

Det er en strategi, der kunne pege i retning af, at tiltroen til aktiens udvikling kan ligge på et meget lille sted.

Læs også: Topsil efter frasalg af hovedforretningen: Vi har fået en rigtig god pris - aktionær ikke enig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere