Artikel top billede

Streaming fra Xbox til flere andre fjernsyn kan være på vej fra Microsoft.

Rygte: Microsoft på vej med Apple TV-klon og Chromecast-konkurrent

Microsoft er ifølge hårdnakkede rygter på vej med hele to streaming-enheder, der kan tage kampen op med Googles Cromecast, Apple TV og samtidig give Xbox nye funktioner.

Google sidder tungt på tronen over streaming-hardware med sin lille Chromecast-enhed, men nu ser det ud til, at Microsoft også vil have en del af den kage.

Det er blandt andet redaktøren af webstedet Petri, der i denne video lufter de to nye enheder, som angiveligt vil blive præsenteret på den store spilmesse E3 i juni.

Også The Inquirer beretter om to streaming-nyheder fra Microsoft.

Læs også: Test: Den nye Chromecast byder på få nyheder, men er stadig alle pengene værd

En stor og en lille

Der skulle komme en lille ny-gadget i form af en Chromecast-lignende enhed, der ud over hjemme-streaming også sætte Xbox One i stand til at streame spil fra konsollen til andre fjernsyn, der befinder sig rundt omkring i huset.

Den er kompatibel med Xbox-håndkontrollen, der altså kan bruges som en slags fjernbetjening.

Den anden streaming-enhed, der skulle være på vej fra Redmond er ifølge Petri-redaktøren noget mere avanceret og i stil med Apple TV.

Men samtidig skulle den være forsynet med hardware, der gør den i stand til at afvikle lettere spil på egen hånd - altså en slags Xbox light og tv-boks i en og samme enhed.

Microsoft har tidligere haft planer om et Xbox-tv, og den drøm kan blive realiseret gennem eksterne produkter som de to streaming-enheder.

Priserne i også på rygteplan, men lyder angiveligt på mellem 100 dollar, cirka 665 kroner for den lille streaming-enhed, og godt 150 dollar eller 1.000 kroner for den store model.

Men vi skal nok vente til E3-messen løber af stablen i den kommende måned for at få en mere præcis beskrivelse af de to produkter fra Seattle-virksomheden.

Læs også:
Microsoft på vej med ny Surface, ny Xbox og flere nye telefoner

Hvor hulen finder jeg den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer?

Test: Den nye Chromecast byder på få nyheder, men er stadig alle pengene værd

Stor Spotify-nyhed på vej: Snart kan du også streame tv-programmer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital vækst 2024

På Digital Vækst 2024 bringer vi danske virksomheders organisation, forretning og data i spil samt spejler dem i det, som teknologipartnerne bringer til fadet. Konferencen bliver tætpakket med dygtige digitale ledere og frontkæmpere fra ind- og udland. De har én opgave på dagsordenen: At inspirere dig til at træffe de rigtige forretningsmæssige, teknologiske og strategiske valg i 2024, som kan sikre vækst for dig.

19. marts 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de IT-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

20. marts 2024 | Læs mere


AI Impact Day: Har du styr på risiko og governance – og er du klar til AI Act?

AI og Machine Learning har for længst gjort sit indtog i centrale, kritiske forretningssystemer, og både udviklere, platformleverandører og koncerner er begyndt at udforske mulighederne. På dette eksklusive event dykker vi ned i AI's indflydelse på fremtidens forretnings- og IT-drift. Men vi ser også på, hvordan du mest effektivt arbejder med governance og risikostyring på dine AI-projekter.

21. marts 2024 | Læs mere