Artikel top billede

(Foto: Kiyoshi Takahase / iStockphoto)

Kritisk sårbarhed i Wordpress-modul: Hackere kan stjæle din konto via kommentarfeltet

En kritisk sårbarhed i et meget populært Wordpress-plugin gør det muligt at køre skadelig kode via kommentarfeltet. Se her, hvordan hackerne gør. Og hvordan du kan forhindre det.

Det er tid til at opdatere Jetpack, hvis du har en Wordpress-side.

En sårbarhed i indstiksprogrammet gør det nemlig muligt for hackere at angribe dig og dine besøgende via kommentarfeltet.

Jetpack er et plugin fra Automattic, firmaet bag Wordpress, og det giver websiden en række ekstrafunktioner.

Siden lanceringen er Jetpack blevet hentet mere end 25 millioner gange, og man regner med, at der i dag er over en million aktive installationer.

I alle versioner fra 2.0, der blev frigivet i 2012, findes en alvorlig xss-sårbarhed, rapporterer sikkerhedsfirmaet Sucuri nu i en advarsel.

"Sårbarheden kan nemt udnyttes via Wordpress-kommentarfeltet, og vi anbefaler alle at opdatere med det samme," skriver Marc-Alexandre Montpas, der er sikkerhedsforsker i firmaet.

Funktion til billeder og sociale medier

Problemet ligger i Shortcode Embeds Jetpack-modulet en funktion, som lader brugerne anvende eksterne videoer, billeder eller indlæg fra sociale medier i sine kommentarer.

Desværre kan funktionen også anvendes til at placerer valgfri Javascript-kode i feltet - kode som en besøgende browser kører automatisk.

En angriber kan drage nytte af den situation til at stjæle Wordpress-konti eller sende den besøgende til en ondsindet webside. Det er også en mulighed, at gemme SEO-spam i kommentarfeltet.

Sider, der ikke har Shortcode Embeds Jetpack aktiveret, bliver naturligvis ikke påvirket, men i standardindstillingen er funktionen slået til.

For sider med en berørt Jetpack-version er der to løsninger på problemet.

Opdater til version 4.03 eller nyere. Det er også muligt at punktopdatere, hvis du af en eller anden grun ikke ønsker, at opdatere hele indstiksprogrammet.

Udviklerne har frigivet sikkerhedsrettelser til 21 ældre versioner. Dem kan du finde her, hvor der også er en vejledning.

Læs også:
Gratis kryptering på vej til en million hjemmesider

WordPress CMS-system står nu bag hver fjerde hjemmeside i verden

Joomla og Wordpress under angreb: Rammes af ransomware




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere