Artikel top billede

Kan du huske Atari? Nu er firmaet på vej tilbage

Nu vil den ikoniske spilproducent Atari genoptage produktionen af hardware. Det bliver dog ikke i form af spilkonsoller.

Mange kan sikkert huske Ataris spilkonsoller fra drengetiden.

Og det amerikanske selskab er nok også bedst kendt som en af de tidligste aktører på det marked.

Det er dog efterhånden længe siden, at der er blevet produceret fysiske produkter fra denne kant.

Men det bliver der lavet om på nu, lyder beskeden i en pressemeddelelse.

Atari vil igen gøre et forsøg på at producere hardware, men det bliver altså ikke i form af en ny konsol. 

Læs meget mere om Ataris konsoller her: Jubilæum: Magisk spillemaskine fylder 40 år

Internet of things-dimser

Firmaet vil i stedet fokusere på smarte enheder til hjemmet, altså internet-opkoblede produkter, der skal gøre livet lettere og med det hæderkronede spilfirmas logo på fronten.

Det vil dog foregå i samarbejde med det franske selskab Sigfox, der har specialiseret sig i internet of things-enheder.

Præcis hvad de to selskaber vil lange over disken, er ikke helt klart endnu, men samarbejdet mellem Atari og Sigfox vil ifølge pressebeskeden forsøge på at skabe en stribe forskellige smarte dimser fra de mest enkle til de svært sofistikerede.

Den første omgang produkter vil omfatte enheder til sikkerhed, livsstil og kæledyr, så det ligner en solid omgang spredehagl, der affyres fra udviklingsafdelingen.

Fælles for dem er dog, at de skal kobles på internettet, og at de selv kan finde de nødvendige parringer i netværket.

Der bliver altså ikke åbnet særlig meget for godteposen, men mon ikke Ataris ekspertise og navn indenfor spil-området alligevel skal bruges i den ene eller den anden form, selv om kortene altså trykkes godt ind til kroppen.

Produktionen starter ifølge de to firmaer i løbet af året.

Læs også:

De fedeste spilkonsoller gennem tiderne

Jubilæum: Magisk spillemaskine fylder 40 år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere