Artikel top billede

Obama lover: Vi skal nok lade være med at masseovervåge jer danskere

USA har skriftligt lovet, at ingen europæiske data vil blive masseindsamlet af landets efterretningstjenester i en ny data-aftale, som ellers har mødt massiv kritik under udarbejdelsen.

Efter EU og USA's dataudvekslingaftale kaldet Safe Harbor sidste år blev erklæret for ugyldig af EU-domstolen, har EU og USA knoklet for at få en ny data-aftale på plads.

Den nye aftale går under navnet Privacy Shield og rendte allerede i den indledende fase ind i massive godkendelsesproblemer.

Problemerne skyldes blandt andet, at aftalen havde noget af en kattelem i form af, at USA krævede, at Privacy Shield ikke måtte stå i vejen for USA's nationale sikkerhedsinteresser.

Bare ikke godt nok

Det betyder oversat til jævnt dansk, at hvis USA mener, at landets sikkerhed er truet, kan de amerikanske efterretningstjenester alligevel stikke snablen ned i europæiske data under dække af USA's trang til at beskytte sig selv mod eksempelvis mulige terrorister.

Det kan du læse mere om her: Persondata-ekspert: Diskret detalje i lov-teksten gør omfattende datalov nærmest ubrugelig

Den nye dataaftale fik i maj således massiv kritik med på vejen af den europæiske databeskyttelses-supervisor Giovanni Buttarelli, der hævdede, at aftalen i lighed med den skrottede Safe Harbor-aftale ikke var robust nok.

Ifølge BBC har den amerikanske regering nu tilføjet en række ændringer af Privacy Shield, der kan træde i kræft i næste måned, hvis EU-landene og det blandt andet det ny-udmeldte EU-land Storbritannien ellers godkender aftalen.

Flere amerikanske ændringer

Det Hvide Hus med præsident Barack Obama i spidsen har efter kritikken blandt andet tilføjet til aftalen, at masseindsamling af data fra EU-borgerne kun kan ske under specielle forhold, og indsamlingen skal være 'så målrettet og fokuseret' som muligt.

Dertil har USA tilføjet regler om, at selskaber er nødt til at slette data, som ikke længere tjener det formål, som de er blevet indsamlet under.

Samtidig er det i aftalen blevet fremhævet, at den amerikanske ombudsmand med ansvar for håndtering af EU-dataklager skal være fuldstændig uafhængig af de amerikanske sikkerhedstjenester.

Ifølge BBC går de første meldinger fra EU-Kommissionen på, at de nye tilføjelser vil sikre fundamentale borgerrettigheder i de transatlantiske datastrømme, mens EU-US Privacy shield-aftalen også vil sørge for retssikkerheden for virksomheder.

Du kan læse mere om sejtrækkeriet i dataaftalen her: Slå koldt vand i blodet: Den nye Safe Harbor-aftale har lang vej igen

Læs også:
EU og USA knokler på højtryk om ny dataaftale efter kvælningen af Safe Harbor

Cloud-selskaber er på gyngende grund efter kontroversiel datadom fra EU




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere