Artikel top billede

Konkurs: Investorer trækker stikket på dansk iværksætter-selskab - købere står klar i kulissen

Efter flere år med millionunderskud har ejerne af det danske softwarefirma Codesealer smækket kassen i og erklæret selskabet konkurs. Flere seriøse købere står klar i kulissen for at videreføre dele af selskabet

Et par håndfulde medarbejdere i softwarefirmaet Codesealer ved bogstaveligt ikke, om de er købt eller solgt efter at selskabet fredag i sidste uge blev erklæret konkurs ved Sø- og Handelsretten i København.

Ifølge kurator i konkursboet, Per Astrup Madsen, har selskabets ejere i Vækstfonden og venturefonden Seed Capital efter flere år med millionunderskud opgivet at føre selskabet videre.

"Vækstfoden og Seed Capital vil ikke skyde yderligere kapital i selskabet, og derfor er der ikke likviditet til at køre selskabet videre på den lange bane," siger Per Astrup Madsen til Computerworld.

Codesealer har de seneste to år kørt med underskud på tilsammen 20 millioner kroner.

Det har udhulet egenkapitalen som i det seneste regnskab var på minus 6,5 millioner kroner.

Jagt på nye investorer

Der er dog håb om, at dele af virksomheden kan køre videre, hvis det lykkes at finde en investor, som vil skyde ny kapital i selskabet.

Kurator har siden konkursen arbejdet på at finde nye investorer, som kan videreføre dele af virksomhedens aktiviteter. Og det er en hastesag.

Siden konkursen har Codesealers ti medarbejdere fortsat passet deres arbejde.

Men i morgen fredag skal de ansatte have udbetalt deres næste månedsløn.

Det kræver, at en ny ejerkreds vil hælde penge i kassen hos det kuldsejlede firma. Men Per Astrup Madsen er optimist.

"Det er lidt af en hastesag, men der både interesserede og seriøse købere på banen," siger Per Astrup Madsen til Computerworld.

Ifølge Computerworlds oplysninger er mindst en dansk investor med i feltet af interesserede købere.

Produktet blev ikke færdigt

Codesealer er stiftet i 2010 og blev hurtigt udråbt til at være et potentielt iværksættereventyr.

Firmaet har udviklet en teknologi til at bekæmpe såkaldte man-in-the-middle-angreb mod især brugere af netbank-ydelser.

Selskabet har tidligere oplyst, at man havde en række nordiske banker på kundelisten. Og perspektiverne for det nye selskab var at udbrede den nye sikkerhedsteknologi til den globale finanssektor.

I 2012 skød Vækstfonden sammen med Seed Capital et tocifret millionbeløb i virksomheden.

Og så sent som i fjor kom også den kendte business angel Stig Hølledig med i ejerkredsen.

Ifølge Computerworlds oplysninger har det siden da knebet med at få gjort Codesealers produkt klar til kunderne, hvilket er den væsentligste forklaring på de seneste års underskud.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Codesealers ledelse, Vækstfonden eller Seed Capital.

Læs også:

Danske netbank-beskyttere sigter mod verden efter millioninvestering

Sådan kan NemID beskyttes mod "Man in the middle" angreb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere