Artikel top billede

Dette er måske den perfekte app til den datahungrende sommerferie-turist

En svensk app kan redde dig fra dyre roaming-afgifter.

Selvom roamingpriserne er på vej nedad, kan det stadigvæk være en både dyr og besværlig oplevelse at få adgang til internettet i udlandet.

Derfor har den svenske iværksætter-virksomhed Instabridge skabt en app, der bør være et sikkert hit blandt de mange internethungrende badegæster, der i de kommende måneder befinder sig under sydens sol.

Instabridge er en platform, der crowdsourcer adgang til wifi-netværk fra hele verden, og den har ifølge amerikanske Techcrunch i dag to millioner brugere over hele verden.

Dermed er der gode muligheder for, at den kan spare dig for dyre roaming-udgifter uanset om ferien går til Spanien eller Thailand.

Den svenske avis Dagens Industri beskriver Instabridges app som "et sim-kort til wifi".

Læs også: Roamingpriser i frit fald: Så lidt skal du fremover betale for mobilsurf og sms'er over hele Europa

Sidste sommer med roamingpris i EU

I Europa er roaming-priserne ikke længere samme udfordring, som de har været. Det skyldes blandt andet at EU sidste år besluttede at forbyde roamingafgifter mellem EU-lande fra og med 2017, og allerede i år er roamingpriserne under udfasning.

I 2016 er den maksimale roamingpris 0,46 ører pr megabyte, når du rejser i et andet EU-land, mens priserne kan være betydeligt højere , når du rejser til lande uden for EU.

Måske derfor satser Instabridge i stigende grad på de oversøiske markeder. Især på det brasilianske marked er appen i heftig vækst.

Vil være et community

Instabridge satser på, at appen skal være et community, der rækker videre end blot til deling af data.

En tankegang der især er slået igennem i Sydamerika, fortæller Instabridges stifter Niklas Agevik til Dagens Industri.

Her beretter han, at det er for nylig dukkede 200 brugere op til en spontan såkaldt meetup i den brasilianske millionby Sao Paulo.

"Vi er i gang med at opbygge online fællesskaber af mennesker, der deler WiFi-netværk. Det har vi gjort på forbilledlig vis i Sydamerika og især i Brasilien, "siger han.

Million-investering fra Hotmail-stifter

Appens bruger-vækst betyder, at flere investorerne har fået øjnene op for Instabridge.

Sidste år investerede en række investorer knap 20 millioner kroner i appen, og senest har Tim Draper, en af de centrale investorer bag e-mailtjenesten Hotmail, valgt at investere 6,7 millioner danske kroner i appen.

Tim Draper spillede en central rolle i stiftelsen af Hotmail i 1995 og var to år senere med til at sælge tjenesten til Microsoft for 400 millioner dollar.

I dag er Draper investor i blandt andet Tesla Motors, Space X og kinesiske Baidu. Tidligere har han også investeret i svensk-danske Skype.

Læs også:
Seks vigtige apps til din sommerferie: Tag ikke afsted uden disse apps

Fem apps som du skal have med på forretningsrejsen

Computerworld så Island-Frankrig kampen på Stade des France - EM i fodbolds teknologiske moderskib




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere