Artikel top billede

Testet gennem fem måneder: Her er det bedste antivirusprogram i langtidstest

En test af antivirusprogrammer over en periode på fem måneder fortæller hvilke programmer, der klarer sig godt over længere tid. Her er resultaterne.

AV-Comparatives, der er en uafhængig organisation, der har specialiseret sig i test af antivirusprogrammer, har testet 19 forskellige af slagsen over en periode på fem måneder for at se hvilket, der klarer sig bedst over tid.

Testen har varet fra februar til juni i 2016.

Samlet set er der blevet kørt 1.886 forskellige ondsindede kodestumper gennem programmerne, der så har skullet bevise, om de kunne finde problemerne, før de ramte computeren.

Det har flere af dem klaret ganske udmærket.

Faktisk har syv programmer fanget og blokeret 99,5 procent eller mere.

Du kan se resultaterne i skemaet nedenfor.

Læs også: Fire sikkerhedsprodukter gør rent bord i stor antivirustest

Der er blevet testet på en Windows 7 Home Premium SP1 64-bit maskine med en stribe tredjepartsprogrammer som Adobe Flash, Reader, QuickTime og Java.

Da testen har løbet over lang tid, er de testede antivirusprogrammer løbende blevet opdateret til den nyeste version.

AV-Comparatives kalder konceptet for real-world protection test, altså en testform, der skal simulere sikkerhedsudfordringerne ved det daglige brug af computeren.

Vær opmærksom på at det er ikke alle sikkerhedsproducenter, der ønsker eller kan være med i testen, så det er ikke en komplet test.

Fokus i denne test har været på detektionsrate, altså, hvor mange procent af de ondsindede koder programmerne kan opdage og behandle.

Alle programmer er testet i standardindstillingerne.

Microsofts sikkerhedsprodukt ligger i den tunge ende af feltet, men måske er der hjælp at hente for dem, der anvender Redmond-firmaets produkt.

I den seneste testversion af Windows (Windows 10 Build 14352) er der nemlig dukket en ny funktion op, som giver brugeren mulighed for både at anvende Windows Defender samt et tredjeparts-sikkerhedsprogram aktivt på den samme maskine.

Men det er altså stadig i testversionen.

Du kan læse mere om det her: God nyhed til dem, der vil gå med livrem og seler: Du kan bruge to antivirusprogrammer samtidig

Du kan selv klikke forbi AV-Comparatives webside, hvor du på en interaktiv grafik kan vælge forskellige parametre for, hvordan de forskellige programmer skal sammenlignes med hinanden.

Du kan finde alle testresultaterne her (PDF).

Læs også:
Ny stortest af antivirus-programmer: Så meget kraft trækker dit sikkerhedsprogram ud af maskinen

Stortest af antivirusprogrammer: Microsofts sikkerhedsprogram havner helt i bunden

Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere