Artikel top billede

Nets: I øjeblikket er vi ramt af en phishing-bølge

Har du har fået en sms eller en mail med Nets som afsender? Så er du langt fra den eneste. En phishing-bølge har været i gang siden sidste uge.

Så er den gal igen.

Nets, der står bag vores NemId-login, har været udsat for en bølge af svindelforsøg startende i den sidste uge.

Det fortæller pressechef i Nets, Søren Winge.

"I sidste uge startede en bølge af sms-beskeder, som udgav sig for at være udsendelser fra Nets, hvilket naturligvis ikke er tilfældet," fortæller han.

"Det startede primært i form af sms-beskeder, men er nu også blevet til phishing-mail."

De falske udsendelser har i mange tilfælde handlet om, at du skal sende en kopi af nøglekortet, mens andre henviser til falske websider, hvorfra ondsindede personer kan placere malware på maskinen.

"Man skal altid undlade at indtaste data, sende informationer eller klikke på links. Vi sender ikke generelle mails indeholdende links til folk og aldrig i forbindelse med indsamling af følsomme oplysninger."

Phishing er efterhånden blevet hverdagskost. Hvad gør I for at komme disse problemer i forkøbet?

"Det primære våben i kampen er oplysning, og heldigvis er vores erfaring, at færre og færre dumper i. Men når vi oplever disse phishing-bølger, så kan vi også mærke, at der er langt flere brugere, som ringer og spørger vores support," fortæller han.

"Ligeledes forsøger vi sammen med eksperter via bankerne at forfølge de digitale spor og lukke ned for problemerne af den vej. Men det er rigtig svært at følge sporene både fordi, de kriminelle er gode til at slette fodspor og også ofte arbejder uden for Europas grænser."

Læs også: Se hvor Nets-phishing-linket sender dig hen

Hvor mange falder for fristelsen til at klikke på et link eller dump i nøglekort-fælden?

"Det er svært at gøre op, for vi kender ikke antallet af modtagere. Men i forbindelse med udsendelserne så kan vi mærke at flere kontakter os. Hvis de er blevet lokket i en fælde, så spærrer vi naturligvis deres konto med det samme."

Nets opfordrer alle til at være opmærksomme på udsendelser med Nets navn på og til at holde maskinen opdateret med de nyeste sikkerhedsrettelser fra producenterne.

Husk også at banker, Nets og andre finansielle virksomheder aldrig henvender sig til dig med en opfordring om at oplyse følsomme oplysninger via mail eller sms.

Ligeledes er NemID-nøglekortet privat og personligt, og det må ikke digitaliseres, fotograferes eller sendes til andre.

Før sommerferien var Nets også ude i et lignende sikkerhedsstormvejr. Den historie kan du læse her: Nets er ude i et sandt stormvejr af phishing-mail, fup-sms'er og snydeopkald

Læs også:
Disse danskere klikker mest på phishing-beskeder

Svindlere automatiserer målrettet phishing - dette skal du passe på




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere