Artikel top billede

Email-problemer for Yousee-kunder: Knas med porte og kryptering i mail-opsætning

Yousee-bruger Finn E. Mathiesen har ikke kunnet sende mails i den seneste uge, hvor der hele tiden er dukket en fejlmelding op. "Vi har opgivet en forkert port i vores guide," beklager Yousee.

Det er ikke meget post, der er blevet sendt fra Finn E. Mathiesens Outlook i den seneste tid. Mails er nemlig blevet blokeret og derfor ikke sendt afsted.

Han har fået følgende besked;

"Det ser ud til at yousee.dk har en serverfejl," skriver han til Computerworld.

Han forklarer, at sætningen kommer frem, når man forsøger at sende en mail fra Outlook.

"Jeg bruger Windows 10 og Outlook, og problemet begyndte for knap en uge siden."

Han fortæller, at problemet beskrives af Outlook på denne måde:

"Serveren understøtter ikke den krypteringstype, du har angivet for forbindelsen. Prøv at ændre krypteringsmetoden."

Herefter placeres mailen så i udbakken, men sendes altså ikke.

Skift af portnummer

Yousee erkender, at der er sket en fejl.

Fejlen ligger i en guide til Outlook, fortæller Povl D. Rasmussen, der er kommunikationsmand i Yousee/TDC.

Her har firmaet oplyst et forkert portnummer til post-brugerne.

"Der er tale om en fejl, der har berørt to typer kunder. Den ene type er dem, der har kørt på port 465 til udgående post, mens andre kunder, der har skullet opsætte deres mail på ny, også har haft et problem," forklarer han til Computerworld.

"Vi har ønsket at højne sikkerheden ved at udfase SSL-kryptering, der kører på port 465, som benyttes til udgående post. Her kan vi desværre konstatere, at vi har været for hurtige til at lukke porten, for nogle kunder benyttede stadig denne, og det har givet problemer."

Formålet har været at få kunderne til i stedet at bruge port 587 med TLS-kryptering.

"Da vi kunne konstatere, at det skabte problemer for nogle kunder, valgte vi at rulle ændringen tilbage."

En fejl i en onlineguide har gjort forvirringen endnu større.

"Sagen bliver dog yderligere kompliceret, fordi vi i overgangen til den nye mailopsætning og det højere sikkerhedsniveau har lavet en fejl i vores onlineguide, hvor kunderne blev bedt om at indtaste port 587."

"Så langt, så godt. Desværre stod der her, at man skal vælge SSL-kryptering, og denne fungerer ikke på port 587. Pludselig fik kunden så en melding om, at der var problemer med mailserveren," lyder forklaringen.

Teksten på hjemmesiden er blevet rettet her fredag formiddag, så nu skulle portforvirringen altså være sendt til de evige SSL-marker.

Du kan finde den reviderede guide her.

Læs også:

TDC skifter navn til Yousee

YouSee slukker for analogt signal: Nu er det slut for altid med gammeldags fjernsyn




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere