Artikel top billede

Ikke bare en stor smartphone med stylus: Samsungs Note 7 får afgørende betydning

Samsungs nye Note 7 er topmoderne smartphone med en smart stylus og en temmelig høj pris. Og så er det et uhyre vigtigt produkt for selskabet Samsung.

Den nye Samsung Note 7, som Samsung præsenterede for et par uger siden, er måske umiddelbart 'bare' en stor smartphone med en smart stylus.

Det er dog samtidig et seriøst bud på, hvordan Samsung kan få rettet helt op selskabets pressede økonomi, der netop nu viser tegn på bedring.

Det skriver analysefirmaet IHS i en kommentar, efter at Samsung i forrige uge præsenterede den nye Samsung Note 7

"IHS forventer, at Note 7 vil fungere som et premium-udstillingsvidue, hvilket vil forbedre Samsungs marginer, differentiere Samsungs strategi fra Apples og Huaweis og forbedre Samsung-brandets tiltrækningskraft," lyder det blandt andet i analysen.

Har medvind i øjeblikket

IHS fremhæver, Samsung nu forsøger at udnytte det momentum, selskabet fik skabt tidligere i år med lanceringen af Galaxy S7-produkterne.

Prøvekørt Samsung Note 7: Tynd, lækker og med en rigtig fin stylus

Mens Galaxy-serien har masser af kvaliteter, er det også smartphones, der ikke adskiller sig markant fra andre top-produkter på markedet.

Det gør Note-serien i højere grad, mener IHS.

"Den stylys-baserede Note-serie er en smartphone-kategori, som Samsung opfandt i 2011 og fortsat fører an i."

"Ingen af Samsungs nærmeste rivaler tilbyder en stylus-baseret smartphone med en stor skærm. Note er Samsungs mest differentierede smartphone-model," skriver IHS.

I analysen påpeges det, at Samsung har haft finansielle problemer, men at der er sket forbedringer på den front med Galaxy S7-telefonerne.

Det er den fremgang, som den nye Note 7 måske vil kunne forstærke.

"Note 7 er en premium-enhed. For at retfærdiggøre prisen, tilføjer Samsung ikke bare den nyeste hardware, som irisskanner eller USB-C; selskabet udvider også mulighederne med stylus og tilføjer ny software til brugergrænsefladen," skriver IHS.

Samsungs Note 7 har en 5,7" SuperAMOLED-skærm med en opløsning på på 2.560 x 1.440 pixels.

Som du kan læse i vores første test af Note 7, er den spækket med topmoderne hardware og funktioner.

Prisen er dog også derefter, for når Note 7 kommer til salg fra den 2. september i Danmark, skal man hoste op med 6.700 kroner for en Note 7.

Læs også:

Prøvekørt Samsung Note 7: Tynd, lækker og med en rigtig fin stylus

Samsung i alvorlige smartphone-problemer: Sælger slet ikke nok




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere