Artikel top billede

Medsstifter og direktør i Edlund, Thomas Jøhnk, træder tilbage. Ny administrerende direktør er Morten Bruun Steiner. I midten ses KMD's administrerende direktør, Eva Berneke. Foto: KMD.

Efter KMD's opkøb af it-kometen Edlund: Nu får Edlund ny administrerende dirktør

It-kometen Edlund, som er blevet opkøbt af KMD, siger farvel til den mangeårige direktør og medstifter, Thomas Jøhnk. Afløseren er nu fundet.

Allerede da KMD i starten af januar i år købte softwareleverandøren Edlund, blev det meldt ud, at at Edlunds administrerende direktør og medstifter, Thomas Jøhnk, ville stoppe, og at der derfor skulle findes en afløser.

Læs om det her

Nu meddeler KMD, at Thomas Jøhnk træder tilbage som administrerende direktør - han skal i stedet bruge sin tid som næstformand for bestyrelsen.

"Ny administrerende direktør er 55-årige Morten Bruun Steiner," skriver KMD på selskabets hjemmeside.

Kommer fra TIA Technology

Edlund har stor succes med at levere it-løsninger forsikringsbranchen. Selskabet havde i 2015 - altså før KMD købte virksomheden - en omsætning på over 244 millioner kroner, og virksomhedens 201 ansatte landede et resultat før skat på 27,6 millioner kroner.

Edlund har igennem en årrække haft ganske høje vækstrater. Læs om det her:

Danske Edlund har vækst på 1.363 procent: "It-boblen er noget af det bedste, der er sket for os"

Morten Bruun Steiner kommer fra en stilling som COO i TIA Technology, der også arbejder med software til forsikringsbranchen.

Han har også tidligere haft forskellige lederstillinger i konsulentfirmaet Accenture.

"Det er vores ambition at løfte Edlunds forretningsmæssige potentiale ud over Danmarks grænser, og vi ser særdeles positivt på fremtidens udvikling af Edlund," udtaler administrerende direktør i KMD, Eva Berneke.

"Sammen med resten af KMD ligger der også nogle gode muligheder for at udvikle den fælles forretningsmæssige synergi. Vi ser, at Morten har den helt rigtige profil til at løfte de opgaver sammen med resten af det kompetente hold hos Edlund."

Morten Bruun Steiner, der begynder i den nye stilling den 1. september, fortæller, at han "kender Edlund som en seriøs og kompetent aktør i markedet."

"Jeg ser frem til at være med til at indfri ambitionerne sammen med de mange dygtige folk, som Edlund består af. Det bliver også en spændende opgave at være med til at løfte forretningen sammen med KMD."

"Det rigtige skridt for Edlund"

Thomas Jøhnk, der i en årrække har været administrerende direktør i Edlund, og helt tilbage i 1992 stiftede virksomheden sammen med sin far, Erling Edlund Andersen, skal nu i stedet være næstformand i bestyrelsen.

Han vil, ifølge KMD, fortsat være en aktiv del af virksomhedens udvikling.

"Ny ejer og nu også ny direktør med de helt rigtige erfaringer og kompetencer for at bringe Edlunds produkter ud over de danske grænser er for de tidligere ejere de to helt rigtige skridt for at sikre, at Edlund fortsat vil være en attraktiv virksomhed for både kunder og medarbejdere," siger han i pressemeddelelsen fra KMD.

"Jeg ser personligt frem til, via en plads i bestyrelsen, at kunne bidrage med min viden og mine erfaringer i næste kapitel af Edlunds historie," udtaler Edlund-stifteren videre. 

Læs også:

Edlund-direktør fratræder som direktør efter salg til KMD: Derfor sælger Edlund hele butikken

Software-leverandøren Edlund solgt til KMD - hundredevis af medarbejdere følger med i købet

Danske Edlund har vækst på 1.363 procent: "It-boblen er noget af det bedste, der er sket for os"


Flere artikler om Job & Karriere

Find dit nye drømmejob i påsken: Vi har fundet 10 stillinger, som du kan søge netop nu

Kunne det friste med et it-job hos eksempelvis Kræftens Bekæmpelse, Banedanmark eller Region Midtjylland? Så skal du læse med her.

Er din karriere kørt fast? Vi har fundet 10 ledige stillinger, som du kan søge netop nu
Her er 10 spændende it-job som er ledige lige nu: Søg dem her
Vi har fundet 10 spændende it-stillinger, som du kan søge nu
Tag det næste skridt i din karriere: Her er 10 spændende stillinger, som du kan søge lige nu

Er du på udkig efter nyt it-job?

På Computerworld it-jobbank kan du hver dag søge og sortere i nye spændende it-stillinger i ind- og udland. Vi har lige nu ledige it-stillinger på siden.

Computerworld it-jobbank er et samarbejde mellem Computerworld og it-jobbank, Danmarks førende karrieresite for it-folk.

Har du spørgsmål til jobannoncerne på disse sider, så er du velkommen til at kontakte it-jobbank

Lynsøgning

Find dit næste It-Job her - Der er ledige it-stillinger lige nu