Artikel top billede

Tysk og fransk krav om at fjerne chat-kryptering: Er krypteringsforbud også på vej til Danmark?

Efter terroraktioner i Europa kræver Frankrig og Tyskland, at firmaer som Apple og Facebook hjælper med at fjerne krypteringen af beskeder eksempelvis med bagdøre. EU er ikke afvisende.

Frankrig og Tyskland kræver, at EU skal tage stilling til en ny lov, der tvinger teknologivirksomheder til at åbne deres krypterede chat-programmer.

Det skriver avisen Wall Street Journal.

Begrundelsen fra de to lande er, at de ønsker at komme fremtidige terror-handlinger i forkøbet.

Da terroristerne angiveligt anvender krypterede chat-tjenester som Apples Imessage, Facebooks Whatsapp og Telegram som kommunikationsværktøjer, mener landene altså, at der skal være et smuthul i krypteringen, så myndighederne kan læse med.

"Beskeder, som udveksles via apps som Telegram, skal kunne dekrypteres og anvendes som bevismateriale af domstole og efterforskere og som en del af retsprocessen," sagde Frankrigs indenrigsminister Bernard Cazeneuve på en pressekonference.

De krypteringsløsninger, som anvendes af Telegram eller WhatsApp, kan ikke engang åbnes af firmaerne selv.

Det er kun brugerne, som sidder med nøglen. Derfor kan kravet fra Tyskland og Frankrig betyde store ændringer, hvis det vedtages af EU.

Kræver en bagdør

I praksis vil det nok kræve, at virksomhederne indbygger en bagdør i programmet, altså et hul i krypteringen, som myndighederne kan krybe igennem og aflæse chat-konversationerne.

I en udtalelse til Reuters siger Europa Kommissionen, at man ikke er afvisende overfor forslaget.

Lobbygruppen CCIA, der varetager interesser for virksomheder som Facebook og Google, mener derimod ikke, at man skal bygge myndighedshuller i krypteringen.

"At svække sikkerheden vil med tiden betyde, at onlinesystemerne bliver mere sårbare overfor alle former for angreb fra terrorister eller hackere. Vi burde i stedet øge sikkerheden," siger CCIA's europæiske chef Christian Borggren til Reuters.

Vedtages en åbning af krypteringen i chat-programmerne af EU, vil det som udgangspunkt også betyde, at danskerne vil være underlagt loven.

Læs også:
Apple vil stramme kryptering til nye højder i kølvandet på spionsag: Glemmer du din kode, er der nul hjælp at hente

Eksperternes dom: Udviklerne skal ikke redde kryptering - det skal din bedstemor

Kryptering er et kæmpe-problem for danskerne: Så alvorlig er situationen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere