Artikel top billede

Jesper Rønnow færdig som topdirektør i Skat - stopper med øjeblikkelig virkning

Opdateret: Skats øverste direktør og manden med det øverste digitale ansvar, Jesper Rønnow Simonsen, er fritstillet med øjeblikkelig virkning.

Jesper Rønnow Simonsen er færdig som direktør i Skat og er fritstillet med omgående virkning.

Det erfarer DR Nyheder.

Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær bekræfter desuden fyringen af Jesper Rønnow over for flere medier.

Skatteminister Karsten Lauritzen har samtidig indkaldt til pressemøde fredag eftermiddag, hvor temaet er "planerne for fremtidens skattevæsen."

Ifølge DR er Jesper Rønnow fritstillet med øjeblikkelig virkning, og i stedet indsættes Merete Agergaard, direktør for kundeservice, som konstitueret direktør i Skat.

Jesper Rønnow er som direktør i Skat også manden med det øverste ansvar for den gennemgribende digitalisering af skattevæsenet.

Har it-ansvaret i Stat

Tidligere i år blev det ansvar for alvor gjort tydeligt, da Jesper Rønnow i Computerworld meddelte, at Skat ikke længere skulle have en CIO.

Forklaringen fra Jesper Rønnow var, at it-udvikling og -drift i Skat skal være helt integreret i forretningen, fordi Skat i dag er at betragte som en it-virksomhed.

"Skat er i dag en it-virksomhed. Alle vores forretningsprocesser og alt, hvad vi foretager os, ligger i de data og de it-systemer, som binder hele vores virksomhed sammen," sagde Jesper Rønnow Simonsen, direktør for Skat, til Computerworld.

Læs også: Skat dropper CIO-rollen og indfører helt ny it-organisation: Derfor er det nødvendigt

Vi spurgte samtidig Jesper Rønnow, der blev direktør for Skat i januar 2013, hvem der med den nye it-organisation og med den droppede CIO-rolle så skulle have selve hovedansvaret for digitaliseringen?

"Der er ikke nogen tvivl om, at jeg har det overordnede ansvar for det hele - og også alle de forskellige it-projekter, vi arbejder med," sagde Jesper Rønnow.

EFI-skandalen

Jesper Rønnow har som direktør i Skat blandt andet været med til at afskedige daværende it-direktør i Skat, Jan Topp Rasmussen, på grund af de mange problemer med inddrivelsessystemet EFI.

Den samlede regning for Skats kuldsejlede EFI-system ender formentlig i milliardklassen. Læs mere om det her.

EFI-problemerne var også en af årsagerne til de mange ændringer i it-organisationen, som Jesper Rønnow stod bag. 

"Det, der udfordrede os med den måde, vi var organiseret på - hvor du havde et it-område med en selvstændig it-direktør - var, at det blev lidt isoleret fra resten af organisationen."

"Når man så organisatorisk på det, synes jeg, at vi havde nogle koordinerings-udfordringer," forklarede Jesper Rønnow for nogle måneder siden til Computerworld. 

Der er endnu ikke meldt noget ud om baggrunden for, at Jesper Rønnow nu stopper i Skat, men det er oplagt, at de mange skandaler med svindel med udbytteskat kan være den udslagsgivende faktor. 

Skatteministeriet meddelte i denne uge, at Skat menes at være blevet snydt for 12,3 milliarder kroner i forbindelse med svindel med refusion af udbytteskat.

Læs også:

Skat dropper CIO-rollen og indfører helt ny it-organisation: Derfor er det nødvendigt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere