Artikel top billede

(Foto: PC World)

Dropbox sender klart krav til brugerne: Derfor skal gamle adgangskoder ændres nu

Hvis du ikke har ændret din adgangskode på Dropbox siden 2012, bliver du tvunget til at gøre det. Grund: Et fire år gammelt angreb, der stadig spøger.

Hvis din adgangskode ikke er ændret siden midten af 2012, er det nu et krav, at du gør det.

Det skriver Dropbox i et blogindlæg til brugerne, og samtidig har selskabet sendt en email med samme besked til de berørte brugere.

Dropbox forklarer, at man vil blive bedt om at ændre adgangskoden, næste gang man vil logge ind på tjenesten.

"Vi gør udelukkende dette som et præventivt tiltag, og der er ikke nogen indikation af, at der har været upassende adgang til din konto," lyder det fra Dropbox.

Læs også: Sikkerhedsrevolution under opsejling: Kan sætte en stopper for vores adgangskode-kaos

Samtidig må selskabet dog oplyse, at der faktisk er en grund til, at det netop er adgangskoder, der er ældre end 2012, der nu skal ændres:

"Vores sikkerhedsteams er altid på udkig efter nye trusler mod vores brugere. Som et led i denne konstante indsats fandt vi et gammelt sæt login-oplysninger om Dropbox-brugere (email-adresser plus ‘hashed' og ‘salted' adgangskoder), som vi mener blev opsnappet i 2012."

"Vores analyser peger på, at login-oplysningerne er relateret til en hændelse, som vi informerede om på det tidspunkt," skriver Dropbox.

Læs Computerworlds artikel om 2012-angrebet her.

Dropbox skriver, at selskabet ikke vurderer, at der rent faktisk har været adgang til Dropbox-konti fra de it-kriminelles side, men at brugerne alligevel vil blive mødt med kravet om at ændre adgangskoder fra før 2012, næste gang de forsøger at logge ind.

Læs også:

Sikkerhedsrevolution under opsejling: Kan sætte en stopper for vores adgangskode-kaos

Alvorlig sårbarhed fundet i trådløse tastaturer: Hackere kan aflure dine adgangskoder

Advarsel: Danskere med en LinkedIn-profil bliver handlet på nettet

Test af Dropbox Paper: Enkelt og elegant alternativ til Office 365 og Google Docs




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere