Artikel top billede

Samsung arbejder på Android/Windows-telefon - særlig funktion kan føre til et gennembrud for Windows til mobilerne

Samsung arbejder på en teknologi, der skal gøre det muligt at køre flere styresystemer på en Android-telefon. Teknologien kan give helt nye muligheder for det i dag skrantende Windows. For pludselig kan det blive muligt at køre Win32-applikationer på en Android-telefon.

En ny patentansøgning fra Samsung vækker opsigt: Samsung kan være på vej med smartphones, der kan køre to styresystemer - både Android og Windows.

Patent-ansøgningen dækker netop en teknologi til at kunne køre flere styresystemer på samme enhed i virtualiseret form.

Den slags har vi set masser af gange på pc'er, men det er nyt på smartphone-området.

Mest interessant er måske den tegning, som Samsung har sendt med patent-ansøgningen.

Her ser vi tydeligt en Android-telefon, der ligeledes kan køre Windows i en virtualiseret udgave.

Patent-ansøgningen omfatter alle typer digitale enheder: Smartphones, tablet-computere, pc'er, notebook-computer.

Du kan se hele ansøgningen inklusive billed-materialet, her: Device and method thereof for running multiple operating systems.

Teknologien vil gøre det muligt at køre andre styresystemer end Windows, eksempelvis Tizen, Linux eller MacOS.

Det sekundære styresystem vil køre som en app, og brugeren vil være i stand til at håndtere systemets funktioner fuldstændigt som var det det primære system på enheden.

Det vil således også blive muligt at køre programmer i det sekundære system - bare i virtuel format.

Nyt i smartphone-verdenen

De virtuelle systemer - hvor man kan udvide, teste, 'sandbokse' og afvikler systemer i ro og fred i isolerede miljøer - har vi kendt i pc-verdenen i årevis.

Eksempelvis indeholder Windows 10 efter den seneste opgradering en integreret Bash-shell, som kan anvendes til at virtualisere et helt Linux-miljø i Windows.

Den kan læse mere om her: Kæmpeopdatering af Windows 10 på trapperne: Disse nye features og ændringer på vej

Den store forskel til smartphone-verdenen er imidlertid, at pc-området er stærkt domineret af Windows, mens Linux kun har en markedsandel på et par procent.

Det kan du læse mere om her: Linux er her der og alle vegne - bare ikke på din pc

På smartphone-området er det lige omvendt: Her har Linux-baserede Android en meget stor andel, mens Windows har en lillebitte andel.

Det kan du læse mere om her: Spritnye smartphone-tal afslører dramatisk udvikling i kampen mellem Android, iOS og Windows.

Langt de fleste Windows-apps findes også i udgaver til de langt mere udbredte styresystemer iOS og Android.

Fidusen ligger derfor ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau snarere i de såkaldte legacy-programmer baseret på .Net/win32.

Det er Microsofts 'klassiske' programmer udviklet til Windows. De tæller blandt andet mange tusinder applikationer udviklet specifikt til særlige funktioner i særlige virksomheder.

Microsoft arbejder for tiden på et system, der kan omdanne win32-programmer til apps, hvilket du kan læse mere om her: Nyt Windows-redskab omdanner gamle Windows-programmer til Windows 10-apps.

Det kan meget vel være, at Samsung har disse legacy-programmer i kikkerten med det nye system, da det vil kunne føre til, at virksomheder og mange andre pludselig vil kunne køre deres klassiske Windows-baserede applikationer direkte på deres Android-telefoner.

Samsung er i øvrigt ikke det eneste selskab, der tænker i disse baner: HP's splinternye Elite X3-smartphone indeholder en app, 'HP Workspace', der kan anvendes til at køre Win32-apps.

Forskellen til Samsungs plan er, at Elite X3 er en Windows-telefon samt at smartphonen kører Win32-apps fra cloud'en og ikke i en virtualiseret udgave på selve telefonen.

Du kan læse mere om Elite X3 her: Windows står på gravens rand på mobilmarkedet - alligevel lancerer HP ny Windows-smartphone

Giver Samsungs plan god mening? Eller er det skudt forbi? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere