Artikel top billede

Medie: Microsoft stopper produktionen af Lumia-telefoner om få måneder

Microsoft stopper angiveligt produktionen af Lumia-telefoner til december efter lang tids krise.

Microsoft stopper produktionen af sine egne Windows 10 Mobile-telefoner, Lumia 950, 950XL, 650 og 550, fra december.

Det skriver det amerikanske Microsoft-orienterede medie Winbeta.org, der citerer insiderkilder hos Microsoft.

Rygtet kommer blot en måned efter de seneste salgstal for forrige kvartal, der viser, at Microsofts smartphones blot har en markedsandel på 0,6 procent - hvilket svarer til et  voldsomt fald i forhold til en markedsandel på 2.5 procent i samme periode sidste år.

Voldsomt prisfald

Microsoft har kæmpet ihærdigt for at overbevise ikke kun forbrugere, men også udviklere om, at de bør vælge Windows 10 Mobile fremfor iOS og Android.

Sidste år i oktober lancerede Microsoft tre nye smartphones, Lumia 950, 950XL og den prisvenlige 550, men trods de tre nyheder før juletid faldt antallet af solgte Lumia-telefoner i de efterfølgende måneder frem til april med 70 procent.  

Det har ført til et voldsomt prisfald på over 50 procent for en Lumia 950 fra 4.999 kroner ved lanceringen 6. oktober 2015 til en pris på 2.345 kroner (8. august 2016).

Det voldsomme prisfald kan også ses som en måde at tømme eksisterende lagre, inden produktionen efter sigende stopper til december.

Hvad så nu?

Microsoft er en af de eneste og mest populære Windows 10 Mobile-producenter, så et stop af produktionen vil betyde et markant fald i mængden af Windows-telefoner på markedet.

Windows står på gravens rand på mobilmarkedet - alligevel lancerer HP ny Windows-smartphone

Produktionsstoppet kan dog vise sig ikke at være det sidste søm i kisten, men i stedet et tegn på, at der kan være nye produkter på vej. Rygterne har længe floreret om en mulig Surface Phone i stil med Microsofts andre Surface-produkter.  

Desuden ventes det, at den næste store opdatering til Windows 10, Redstone 2, i høj grad vil være rettet mod Windows 10 Mobile, når den udsendes i 2017.

Læs også: Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere