Artikel top billede

HP køber Samsungs printer-forretning - satser på nyt printerområde

HP lægger knap syv milliarder kroner på bordet for Samsungs mægtige printer-forretning, som HP længe har haft kig på.

Amerikanske HP køber Samsungs printer-division for godt en milliard dollar - næsten syv milliarder kroner.

Med købet vil HP forsøge at bane vej ind i det stærkt lukrative marked for professionelle printere til erhvervslivet.

Det er et område, som HP længe har haft kig på, men som selskabet endnu ikke har fået greb om i det ønskede omfang.

HP blev i fjor splittet op i HP Inc (printere og pc'er) og HP Enterprise (server, storage, services til erhvervslivet.)

Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

HP Inc fokuserer i dag på at sælge pc'er og printere og er verdens største producent af printere til forbruger-området. En stor del af forretningen er baseret på salg af blæk, toner og lignende til printer-markedet.

Ifølge Wall Street Journal er dette marked imidlertid stagneret, da privat-forbrugerne ikke printer i nært samme omfang som tidligere.

Således er HP Inc's omsætning på toner og blæk faldet med 18 procent i seneste kvartal, mens salget af printere er faldet med 10 procent.

Det har fået HP Inc til at rette blikket mod A3-området - altså de store printer/kopimaskiner, som står i de fleste virksomheder.

De store spiller er her Canon, Xerox, Ricoh, Konica Minolta - og altså Samsung.

Med købet følger rettighederne til Samsungs såkaldte printer engine-teknologi - altså indmaden i de store printere.

Og den er vigtig, lyder det fra HP, der i dag anvender Canon som hovedleverandør af printer engines.

Med handlen følger i alt 6.500 Samsung-patenter og 6.000 medarbejdere, der nu får ny arbejdsgiver. 1.500 af dem er ifølge Wall Street Journal ingeniører, der arbejder med udvikling af teknologierne.

Ifølge avisen har Samsung-divisionen omsat for mellem en og 1,6 milliarder dollar om året i de senere år.

Læs også:

Dansk HP-direktør efter opsplitning: Her er HP's fremtidsplan i Danmark

Partnere tilfredse med HP's opsplitning: Derfor bliver det hele meget nemmere nu

HP er nu knækket i to: Kan det redde selskabet efter mere end 10 år med ballade, skandaler og nedtur?

Windows 10 storhitter - men [b]HP's pc-salg får drøje hug[/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere