Artikel top billede

Ny direktør i Google Danmark - skifter fra Microsoft til Google

Opdateret: Malou Aamund bliver ny direktør i Google Danmark og forlader dermed sin toppost i Microsoft.

Google Danmark har efter mere end tre måneders søgning nu fundet en ny direktør.

Det bliver tidligere medlem af Folketinget og nuværende Microsoft-topchef Malou Aamund, der fremover skal stå i spidsen for Google. 

"Malou Aamund kommer per 5. december 2016 til at lede Googles danske initiativer fra kontoret i København," meddeler Google. 

"En opgave, der indebærer ledelse af Googles team i Danmark, det overordnede ansvar for relationen med danske kunder og partnere, samt at fortsætte Googles aktive stemme i digitaliseringsdebatten i Danmark," lyder det videre i en pressemeddelelse.  

Malou Aamund skifter dermed til Google efter en årrække med flere topposter hos Microsoft, både lokalt her i Danmark og internationalt.

Hun blev så sent som i marts i år forfremmet i Microsoft, da hun fik ansvaret for Windows i 12 vesteuropæiske lande.

Malou Aamund har tidligere også haft en række topposter i IBM.

Google-direktør sagde selv op

Stillingen som direktør i Google Danmark blev ledig, da Peter Friis efter næsten 11 år som direktør i maj meddelte, at det var blevet tid til at give faklen videre.

Peter Friis skal i stedet være chef for Google i Nordeuropa - læs mere om det her.

"Jeg er umådeligt glad for, at Malou har takket ja til jobbet. Med Malou ved styrepinden har vi en enormt stærk og alsidig holdopstilling i Danmark, der for alvor kan gøre en forskel for Googles danske kunder og partnere, og forhåbentligt også for Danmarks digitale fremtid," udtaler Peter Friis.

"Netop digitaliseringen har stået højt på min dagsorden længe, og kommer også til at gøre det for både Malou og mig selv fremadrettet. Jeg glæder mig til at give stafetten videre, og kunne ikke forestille mig en bedre person at give den videre til," lyder det fra Peter Friis.

Vil først tale om Google den 5. december

Jobskiftet fra Microsoft til Google er ekstra interessant, da de to it-giganter på en lang række områder er konkurrenter.

Det er formentlig også forklaringen på, at Malou Aamund ifølge pressemeddelelsen først vil udtale sig om det nye job den 5. december, når hun tiltræder hos Google. 

Læs også:

Direktør stopper i Google Danmark - Google søger ny dansk topchef




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere