Artikel top billede

Ny WiFi-teknologi: Her er routeren, der ved, hvordan du har det

Her er routeren, der kan måle på din hjerterytme og dit åndedrag og derved give en vurdering af, hvordan du har det. Humør-algoritmen kan anvendes i masser af forskellige teknologiløsninger. Læs og se hvordan den virker.

Vores hverdag er gennemsyret af trådløse løsninger, så vi kan benytte vores telefoner, tablets eller computere uden at enhederne skal være forsynet med et netkabel.

Det giver naturligvis bevægelsesfrihed, men nu kommer forskere fra det amerikanske teknologiuniversitet MIT med en bonuspakke til routeren.

Den trådløse router forsynes med kunstig intelligens og måleegenskaber, der tilsammen kan 'læse' din følelsesmæssige tilstand.

Teknologien kaldes for EQ-radion, og den sender det trådløse signal ind mod en persons krop for at aflæse forandringer i åndedraget og hjerterytmen.

Teknikken anvender altså ikke sensorer eller aflæsning af eksempelvis ansigtsudtryk, men den bygger alene på fysiske målinger.

Læge, musik eller computerspil

De foreløbige resultater fra MIT-folkene selv siger, at EQ-radion har en træfsikkerhed på 97 procent, når algoritmen skal aflæse en persons psykologiske forandringer ud fra fire specifikke følelser; glæde, vrede, sorg og nydelse.

Det kan selvfølgelig lyde lidt underligt at bygge denne teknologi ind i en router, men perspektiverne fra MIT er da også langt større.

Forskerne har eksempelvis ideer om at film- og spil-folk kan anvende teknikken for at se, hvordan publikum reagerer på en handling.

Desuden kunne EQ-radion kobles til musiktjenester eller parres med det digitale hjem for at tilpasse det lokale miljø til en sindsstemning.

En anden mulighed er brug i telemedicin-løsninger til patienter, hvis tilstand kan måles i hjemmet, og derved kan patienten slippe for en tur på hospitalet.

I videoen herunder kan du se, hvordan teknikken virker.

Men alle teknologier kan naturligvis misbruges, og mange vil sikkert have et forbehold i forhold til overvågningspotentialet i EQ-radion.

Den element er forskerne på MIT opmærksomme på, og respekten for privatlivets fred varetages ved, at løsningen kræver personens accept, hvis vedkommende ønsker at blive 'læst' af algoritmen.

Der findes flere andre eksempler på, hvordan computerteknologi kan anvendes til at aflæse humøret hos en person.

Læs eksempelvis:
Prisvindere har en vild idé: Scanner i dit øre skal aflæse dit humør - sådan fungerer teknologien

Psykologisk algoritme: Din Instagram-profil afslører om du lider af depression

Sådan skal ansigtsgenkendelse sikre dine data og gøre dine spil sjovere

Ny Kinect kan aflæse dit humør og bruge det i spil




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere